Til forsvar for folkemord

For nylig afholdt Marxistiske Studerende et arrangement med titlen ”Til forsvar for Lenin”

Ikke angivet Ikke angivet,

06/04/2014

For nylig afholdt Marxistiske Studerende et arrangement med titlen ”Til forsvar for Lenin”. Sammen med nogle ligesindede borgerlige så jeg Marxistiske Studerendes arrangement på Facebook, og vi besluttede os for at tage til det for at høre, hvad der blev sagt, og for at stille nogle kritiske spørgsmål. Mødet foregik i fred og fordragelighed, og debatten var generelt interessant. De mange borgerlige fremmødte klappede endda rosende af en marxistisk studerende, der blev lidt nervøs midt i sin første tale nogensinde. Af Marxistiske Studerende er vi dog blevet beskyldt for at sabotere mødet. Såfremt det er det, man i Marxistiske Studerende forstår ved ”sabotage af mødet”, kan al deltagelse i offentlige arrangementer kaldes sabotage.


Kritiske spørgsmål fik tilhørerne i hvert fald stillet. Desværre indgår ingen af dem i det ellers lange referat af mødet. Det fremgår ikke, at oplægsholderen anså det som helt legitimt, når Lenin opfordrede nogle af sovjetternes mest barske mænd til offentligt at hænge ikke mindre end 100 kulakker, offentliggøre deres navne, tage alt deres korn og herudover tage gidsler – alt dette for at vise, hvad der ville ske, hvis man trodsede de revolutionære. Man skulle ellers tro, at folk, der ikke var til stede, ville være interesserede i at læse, hvorfor man i en ideologis navn er parat til at dræbe, udsulte og kidnappe uskyldige mænd, kvinder og børn. Hvis kravene virkelig var ”fred, brød og jord”, har Lenin da effektivt gjort op med disse krav.


Dette var blot et af de mange spørgsmål, som borgerlige debattører stillede, men som end ikke antydes i referatet: Hvordan kan man have ytringsfrihed eller forsamlingsfrihed i et kommunistisk land, når der ingen eksempler er på det? Hvorfor skulle man gøre en ekstra indsats, når frugten af ens arbejde alligevel bliver taget fra en? Hvorfor kom der først fremgang i landbruget, da man liberaliserede landbrugspolitikken? I stedet for at fremhæve alle disse bidrag til debatten, citeres de borgerlige for at være reaktionære tosser, hvis eneste bidrag til debatten var ”at vi vel alle sammen kunne være enige om at vi var sat på denne jord af vor Fader, som Dronning Margrethes undersåtter”. Det kan man vist kalde kreativ omskrivning af begivenhederne, men det er der vel også brug for, når man forsamles for at hylde en folkemorder.


Alle Lenins brutaliteter blev undskyldt med, at landet befandt sig i en borgerkrigslignende situation; selv beordrede drab på kvinder og børn. Man glemte dog at fortælle, at forfølgelserne af bønderne fortsatte efter borgerkrigens afslutning. Bønder blev stadig forfulgt, deres korn blev stadig taget, den røde terror fortsatte, selv om den ifølge officielle sovjetiske kilder for længst var slut. Hvordan dette hang sammen, kunne tilhængerne efter mødet kun gisne om.

Ligeledes blev Lenins brutaliteter forsøgt forklaret med, at ”såkaldte demokratier jo også tæppebombede Dresden og smed atombomber ned over Japan”. Dette legitimerede åbenbart, at de man i ideologiens navn systematisk dræbte russiske bønder; enten ved at slå dem ihjel med det samme, eller ved at tage alt deres korn og lade dem dø af sult. At udsulte uskyldige mennesker kaldtes for ”et nødvendigt onde”, og alt dette forsvaredes af Marxistiske Studerende. I modsætning til dette forsvarede ikke én eneste borgerlig i lokalet de frygtelige bombardementer, som skulle legitimere den røde terror.


Referatet afsluttes med KU-sangen, og det hævdes, at KU’erne i 30’erne gik rundt og heilede til det tredje vers i sangen. Såfremt dette er tilfældet, er redaktionen hos Marxistiske Studerende kommet i besiddelse af meget interessante oplysninger, da tredje vers i KU-sangen først er skrevet 50 år efter, at KU’erne angiveligt skulle have heilet til den.

I det hele taget kan man ikke andet end at tage beskyldningerne om nazisme med et gran salt, når Konservativ Ungdom var en af de organisationer, der for alvor tog kampen op mod nazisterne, og 53 KU’ere måtte endda ofre livet i denne kamp.


Det mest interessante ved referatet er dog, når Marxistiske Studerende skriver, at ”[d]e to fløje på mødet i går vil stå på hver sin side af barrikaden i de kampe, der kommer i fremtiden”. Når marxisterne retfærdiggør deres handlinger i Rusland med tsarens regime, skal det blive interessant, hvordan marxistiske revolutionære vil retfærdiggøre en revolution i Danmark, hvor proletariatet jo ikke undertrykkes; ja der findes vel knapt nok et proletariat. På trods af dette opmuntrer man til krig, død og ødelæggelse i et land, hvor befolkningen lever i fred og samhørighed. Hvorfra stammer denne blodtørst? Er Lenins idéer virkelig så gode, at man for Gud ved hvilken gang i historien vil dræbe helt uskyldige folk for at oprette endnu et terrorregime?

Kilde: