Løkke om USA's atomfarvel: Vi skal løse konflikter - ikke eskalere

Lars Løkke mener at Iran aftalen var den bedst tænkelige for at undgå atomoprustning i Iran

Ikke angivet Ikke angivet,

10/05/2018

Lars Løkke mener at Iran aftalen var den bedst tænkelige for at undgå atomoprustning i Iran.

Selv om atomaftalen med Iran ikke er perfekt, er det vigtigt at holde fast i den, for den betyder eksempelvis meget for Europas sikkerhed.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag på en konference om EU.

- Trump har i går aftes meddelt, at USA trækker sig fra atomaftalen med Iran.

- En aftale, som EU stod i spidsen for at få indgået. En aftale, som ikke er perfekt, men den bedst tænkelige til at forhindre udviklingen af atomvåben.

- Jeg har på linje med andre europæiske ledere taget afstand fra det amerikanske skridt, siger han.