Anders Burlund: Færøsk fremgang skaber håb for det Borgerlige Danmark

Anders Burlund skriver i sit nyeste blogindlæg om det netop overståede Lagtingsvalg på Færøerne og den nye, borgerlige regering

Claes Theilgaard,

16/09/2019

Anders Burlund skriver i sit nyeste blogindlæg om det netop overståede Lagtingsvalg på Færøerne og den nye, borgerlige regering. Han mener, at tilstanden på Færøerne bør skabe håb for det øvrige borgerlige Danmark også.

Med solid økonomi og fremgang til de borgerlige partier på Færøerne ved det seneste lagtingsvalg, går man en lys fremtid i møde på de vindblæste øer i Atlanterhavet. Uden at slå for stort et brød op, tør jeg godt spå at den nye borgerlige regering på Færøerne uden tvivl bliver en succes. Med en blomstrende økonomi, en arbejdsløshed på omkring 1% og en vækst der tordner derudad, oplever man på Færøerne i disse år en opblomstringstid. Med en strategi om at åbne repræsentationer i udlandet, kombineret med indgåelsen af flere frihandelsaftaler og en opdrætsindustri i vækst, har man alle muligheder for at skabe sig en bæredygtig eksport og derigennem økonomisk bæredygtighed.