Alternativet vil ændre Grundloven for at give udenlandske statsborgere stemmeret i Danmark

Når vi danskere meget snart går til folketingsvalg, så vil det ikke være et bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen, der går ned for at gøre...

Claes Theilgaard,

23/04/2019

Når vi danskere meget snart går til folketingsvalg, så vil det ikke være et bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen, der går ned for at gøre deres indflydelse gældende ved at sætte et kryds. 434.000 borgere over 18 år kan nemlig ikke stemme til folketingsvalget af den simple grund, at de ikke er danske statsborgere. Men sådan bør det ikke være, mener Alternativet, der derfor foreslår at ændre grundloven, så udenlandske statsborgere kan afgive en politisk stemme, når de har været i Danmark i fire år.

- Det er et samfundsmæssigt problem, hvis vi udelukker så store dele af befolkningen fra politisk indflydelse, siger Alternativets politiske leder Uffe Elbæk.

På landsplan er det 9,4 procent af befolkningen, der ikke har stemmeret på grund af manglende statsborgerskab. Men fordi indvandringen tit klumper sig sammen, så er tallet meget højere flere steder. I Ishøj Kommune er det hele 23,1 procent af befolkningen, der ikke har mulighed for indflydelse ved det kommende valg.

- Jo mere vi kan involvere borgerne i det politiske liv, jo bedre er det, og det er altså et demokratisk problem, hvis næsten en fjerdedel af et stort område som Ishøj ikke har mulighed for at have indflydelse på den virkelighed, der er deres, siger Uffe Elbæk og fortsætter.