Medie: Wammens kasseeftersyn vil vise hul i statskassen på flere milliarder

Klokken 12 i dag vil finansminister Nicolai Wammen (S) afholde pressemøde, hvor han bl

Claes Theilgaard,

27/08/2019

Klokken 12 i dag vil finansminister Nicolai Wammen (S) afholde pressemøde, hvor han bl.a. vil præsentere et servicetjek på de offentlige budgetter, et kasseeftersyn, der ifølge Børsen vil vise et hul i kassen til de offentlige udgifter på 3,5 milliarder kroner i 2020. Altså vil der mangle 3,5 milliarder kroner, og det vil gå udover bl.a. politiet og Skatteministeriet.

Børsen har set en del af gennemgangen af den økonomiske redegørelse, og ifølge mediet vil hullet i kassen stige frem mod 2023. Det er dog ikke lykkedes at få fat i Nicolai Wammen til en uddybende kommentar.

Til pressemødet senere i dag bliver det således spændende at se, om Børsen får ret i deres påstand. I så fald er Nicolai Wammen i problemer som finansminister allerede fra den spæde start i sit nye embede.