Det Borgerlige Overblik: Venstres nye formandskab og pensionskassernes grønne investeringer

Velkommen til dagens udgave af Det Borgerlige Overblik

Claes Theilgaard,

23/09/2019

Velkommen til dagens udgave af Det Borgerlige Overblik. 

Overblikket i dag samler trådene med de største historier fra både weekenden og denne mandag. Således står den på historier om Venstres nye formandskab, store klimastrejker og pensionskassernes grønne investeringer, EU-kommissærer med skeletter i skabet og Kristian Jensens nye firma.

Få overblik over de vigtigste historier herunder og klik dig videre for at læse mere om det, du finder interessant.

Husk i øvrigt at tilmelde dig 180Graders nyhedsbrev, der fra i dag af skifter format. Du kan tilmelde dig her.


Venstre har valgt nyt formandskab

Foto: Steen Brogaard / Folketinget

I weekenden afholdt Venstre ekstraordinært landsmøde. På dagsordenen var valget af ny formand og næstformand. Jakob Ellemann-Jensen havde ingen modkandidater til formandsposten og blev klappet ind, mens Inger Støjberg vandt en stor sejr over Ellen Trane Nørby i et kampvalg om næstformandsposten i partiet.

Få overblik over begivenhederne til Venstres landsmøde her og læs, hvad det nye formandskab kan betyde for genrejsningen af det borgerlige Danmark her.


Danske pensionskasser sætter 350 milliarder kroner af til grønne investeringer

På FN’s klimatopmøde i New York kunne statsminister Mette Frederiksen i nat på vegne af de danske pensionskasser afsløre, at pensionskassernes brancheforening Forsikring & Pension har sat hele 350 milliarder kroner til grønne investeringer frem mod 2030. Dermed bliver pensionskasserne en ”partner” for regeringens klimamål på 70% reduktion af CO2-udslippet frem mod 2030.

Læs videre...


Millioner af unge gik på gaden i klimakampens navn

Som optakt til FN’s klimatopmøde gik millioner af unge fredag på gaden i byer over hele verden for at råbe politikerne op og stille krav om handling i forhold til klimaforandringerne. De store demonstrationer var inspireret af den svenske aktivist Greta Thunberg og hendes klimakamp.

Læs videre...


Hvidvask og korruption: Flere kommende EU-kommissærer har skeletter i skabet

Mange af de kandidater, der i øjeblikket står til at blive EU-kommissærer, har skeletter i skabet i form af forskellige møgsager. Den belgiske kandidat Didier Reynders kommer med en uforløst hvidvasksag i bagagen, den rumænske Rovana Plumb er anklaget for korruption og selv chefen for EU-kommisionen Ursula von der Leyen har en møgsag med i bagagen. Dermed bliver den kommende hørings- og godkendelsesproces mere dramatisk end sædvanligt.

Læs videre...


Kristian Jensen gør Løkke kunsten efter: Starter nyt firma

Lars Løkke Rasmussen har været hurtig til at starte hele to firmaer, herunder et rejsefirma med sin kone Sólrun, efter sin exit som formand for Venstre. Nu gør Løkkes tidligere løjtnant Kristian Jensen ham kunsten efter: den tidligere V-næstformand starter nemlig også eget firma. Især skal firmaet levere foredrag af forskellig art.

Læs videre...

Kilde: