Det Borgerlige Overblik: Ellemann stiller op som formand

Godmorgen og velkommen til dit daglige borgerlige nyhedsoverblik. 

I dag får du overblikket over Jakob Ellemann-Jensens formandskandidatur, regeringens forøgelse af de offentlige ydelser til "fattige" børnefamilier, Martin Rossens uforholdsmæssigt store magt, Boris Johnsons kæmpe nederlag, der kan få afgørende betydning for Brexit samt et ultimativt klimakrav fra de røde partier til blå blok, som der kun er ét problem med: de ved ikke engang selv, hvordan kravet skal indfries.

Husk, at du også kan tilmelde dig til at modtage vores nyhedsoverblik i din mailindbakke alle hverdage kl. 7. Tilmeld dig helt gratis her.


1. Jakob Ellemann-Jensen stiller op som formand for Venstre

Tirsdag smed Ellemann endelig kortene på bordet. Efter længere tids spekulationer og høj aktivitet på rygtebørsen blandt pressefolk og politikere annoncerede den politiske ordfører sit kandidatur til den nu ledige formandspost i Venstre.

I et interview med Jyllands-Posten bekræfter Jakob Ellemann-Jensen, at han vil stille op til partiets ekstraordinære landsmøde den 21. september og at han håber på at få opbakning til at blive ny formand. Han ser det som en forpligtelse og udtaler: ” Når pilen peger på en, skal man også tage ansvar. Det har jeg gjort hele mit liv. Det gør jeg også her”.

Det er i øvrigt værd at notere sig, at formandskandidaten i interviewet med Jyllands-Posten erklærede, at Inger Støjberg er ”et stærkt kort” og et godt bud som næstformand for partiet. Desuden skitserede Ellemann nogle politiske linjer i en kort og velkoreograferet Facebook-video, som han udgav tirsdag aften. Se den her.


2. Regeringen vil uddele flere penge til ”fattige” familier

”I sidste uge var regeringen i panik over, at der manglede 3,5 mia. kr. i statskassen. I denne uge har de fundet en kvart milliard til højere kontanthjælp”. Sådan skrev partileder for Liberal Alliance Alex Vanopslagh sent tirsdag aften som reaktion på, at regeringen nu vil give et ekstra tilskud til børnefamilier, der er påvirket af kontanthjælpsloftet eller er på integrationsydelse. Forslaget har mødt bred kritik fra borgerlige skikkelser, herunder Vanopslagh.

Mere konkret består tilskuddet af et skattefrit beløb på mellem 550 og 700 kroner pr. barn. Dertil får enlige forsørgere et yderligere tilskud på 650 om måneden. Med det nye tilskud vil en enlig kontanthjælpsmodtager få 20.150 kroner om måneden efter skat mod de 18.300 kroner, der er tilfældet i dag.

Ifølge regeringen forventes det, at det nye tilskud vil blive uddelt til 14.300 børnefamilier og 27.900 børn. Den samlede udgift vil blive 300 millioner om året.

”Vi både tror og håber, at det her vil være en hjælp til de familier, der har lidt under meget lave ydelser og fattigdomsproblemer”, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til Danmarks Radio. Tilbage står spørgsmålet: er man virkelig ramt af fattigdomsproblemer, hvis man i forvejen får 18.300 kroner efter skat om måneden?


3. Mette Frederiksen slår fast: Min spindoktor har samme magt som ministre

Mette Frederiksens spindoktor Martin Rossen er en omdiskuteret mand. Frederiksen har sikret sin gode ven og tro væbner rekordløn og, som hun nu også bekræfter, en rekordstor indflydelse. Faktisk deltager Martin Rossen på lige fod og med samme magt som ministre i de afgørende koordinations- og økonomiudvalg.

Tyg lige lidt på den: statsministerens spindoktor, der ikke er folkevalgt og derfor ikke kan stilles til ansvar for sine handlinger, sidder med i afgørende udvalg og kan udøve magt på niveau med vores folkevalgte ministre. Det bør ikke komme som nogen overraskelse, at Peter Skaarup (DF) overfor Berlingske har kritiseret Martin Rossens rolle og kaldt det ”en risiko for folkestyret”.

Radio24Syv satte mandag en kæmpe satirisk ballonudgave af Rossen op på Kongens Nytorv i København. Her havde han hånden oppe i Mette Frederiksen og en crackpibe i den anden hånd. Ifølge programchef på 24Syv Mads Brügger var ballonen netop for at sætte fokus på Martin Rossens uforholdsmæssigt store magt. Lad os få sat nogle flere balloner op.


4. Boris Johnson lider kæmpe nederlag

Tirsdag led den britiske premierminister Boris Johnson et stort nederlag i forbindelse med en Brexit-afstemning i Underhuset. Oppositionen såvel som en række af Johnsons egne konservative partifæller stemte for, at parlamentet overtager styringen fra premierministeren.

Formålet med at overtage styringen er at presse lovgivning igennem, der kan blokere for et Brexit uden en aftale med EU – et såkaldt ”no deal”-scenarie. Desuden vil man forsøge at få Johnson til endnu engang at udskyde Brexit, denne gang til 31. januar 2020. Dermed vil hele Brexit-cirkusset blive forlænget med flere måneder fra den 31. oktober i år, der ellers er den nuværende deadline for Storbritanniens exit fra EU.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters stemte 328 ja, mens 301 stemte nej i afstemningen om at fratage Johnson tøjlerne til dagsordenen i Underhuset for en dag. Hvis parlamentet udsætter Brexitdatoen, vil Boris Johnson overveje at udskrive valg, erklærede han prompte som reaktion på afstemningen.


5. Røde partier stiller ultimativt klimakrav til blå blok

Tirsdag indledte regeringen klimaforhandlingerne med sine tre støttepartier Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre. Her slog den socialdemokratiske klimaminister Dan Jørgensen sammen med støttepartierne fast, at den ambitiøse målsætning om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70% i 2030 er et ultimativt krav, som man ikke vil slække på overfor blå blok.

Regeringen har tidligere selv indrømmet, at målet om 70% reduktion er så ambitiøst, at man ikke ved, hvordan det skal indfris. Men det holder dem åbenbart ikke tilbage fra at gøre det til et ultimativt krav i de kommende brede forhandlinger om klima.

”Så derfor uagtet, at der har været borgerlige partier ude at sige, at det er en for høj ambition, og selv om vi gerne vil have dem med, så må vi altså sige, at vi kommer ikke til at give os på det”, siger ministeren til Ritzau.

Foto: Folketinget / Steen Brogaard

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere