Topskatteprocenten bliver kun lettet marginalt fra 15 til 13,5 procent i regeringens udspil til en skattereform, men det er ifølge Politiken alligevel for meget for Dansk Folkeparti.
"De penge, som regeringen vil bruge på den lettelse, kan jo sagtens bruges andre steder. For eksempel på bundskatten, som vil betyde noget for dem med de laveste indkomster," siger Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, til avisen.
Og allerede nu erfarer Politiken, at regeringen er villig til at imødekomme Dansk Folkeparti ved at sløjfe den 1,5 procentpoint store lettelse af topskatten. Så længe grænsen for, hvornår danskerne skal betale topskat, hæves, så kan der godt slækkes på forslaget om at sænke topskatten fra 15 til 13,5 procent, mener regeringen.
Økonomisk vismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen kritiserer imidlertid regeringens tilbagetrækning.
"Hele meningen med reformen er at skaffe det ekstra udbud af arbejdskraft, der er nødvendigt. Skattekommissionens forslag ville give 24.000 ekstra på arbejdsmarkedet, regeringens forslag lagde op til 19.000. Hvis det nu for eksempel bliver 15.000 i stedet, så er det jo bedre end ingenting. Men i forhold til, at behovet de kommende år bliver omkring 50.000, så er det trist, hver gang man tager et skridt i den forkerte retning," siger Hans Jørgen Whitta-Jacocobsen til Politiken.
[email protected]
"De penge, som regeringen vil bruge på den lettelse, kan jo sagtens bruges andre steder. For eksempel på bundskatten, som vil betyde noget for dem med de laveste indkomster," siger Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, til avisen.
Og allerede nu erfarer Politiken, at regeringen er villig til at imødekomme Dansk Folkeparti ved at sløjfe den 1,5 procentpoint store lettelse af topskatten. Så længe grænsen for, hvornår danskerne skal betale topskat, hæves, så kan der godt slækkes på forslaget om at sænke topskatten fra 15 til 13,5 procent, mener regeringen.
Økonomisk vismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen kritiserer imidlertid regeringens tilbagetrækning.
"Hele meningen med reformen er at skaffe det ekstra udbud af arbejdskraft, der er nødvendigt. Skattekommissionens forslag ville give 24.000 ekstra på arbejdsmarkedet, regeringens forslag lagde op til 19.000. Hvis det nu for eksempel bliver 15.000 i stedet, så er det jo bedre end ingenting. Men i forhold til, at behovet de kommende år bliver omkring 50.000, så er det trist, hver gang man tager et skridt i den forkerte retning," siger Hans Jørgen Whitta-Jacocobsen til Politiken.
[email protected]
