Klimaforandringer?

Tja, jeg ved ikke rigtigt

Ulrik B. Petersen,

21/10/2019

Tja, jeg ved ikke rigtigt. Hvis man tror på klimaforandringer som et veldefineret begreb, må det jo være i forhold til en eller anden slags ”normalt” klima. Måske kunne nogen fortælle, hvad et ”normalt” klima er, og så kunne vi tage diskussionen derfra? Det nytter ikke meget at tale om temperaturændringer, nedbør, storme og orkaner og den slags, for dem har der altid været en del af. Og det er først i en ”nyere” tid, man er begyndt at skaffe sig et videnskabeligt forhold til disse fænomener. Er der fx nogen der ved, hvor mange storme og orkaner, der var i 1500-tallet og hvor voldsomme de var? Det var ekstremt koldt i 1600-og 1700 tallet. Siden da blev det noget varmere. Dengang var det bare noget, der skete; i dag er forandringer i klimaet vores skyld.

Man kan da godt grue over beretninger fra fx Australien, hvor en stærk tørke p.t. hærger. Mange, fx den næsten helgenkårede Skt. Greta, vil gerne se sådan noget som udtryk for klimaforandringer, men tørke har der altid været mange gange forskellige steder i verden. Fx døde mellem en trediedel og halvdelen af Indiens befolkning i 1760’erne pga. af en voldsom tørke (ifølge Carl Grimberg).

Jeg vil tillade mig at være skeptisk over for alle de angiveligt enige klimaforskere, for som det tør være kendt, svindles der lystigt i forskerkredse. Bare tænk på den meget omtalte hockeystav – temperaturgraf i 1990’erne. Den er der ingen, der taler om i dag, da de data, der lå til grund for grafen, pludselig var pist væk. Som man med en vulgarisme kunne udbryde: WTF?

Det er meget tænkeligt at klimaet ændrer sig i vore dage, sådan som det altid har gjort, men løsningen er ikke at gå i panik som fx at bandlyse køer. Tværtimod må vi nok se i øjnene at det bliver vanskeligt at gøre noget ved selve klimaet. 

Det forekommer derimod konstruktivt (og realistisk) at arbejde på at afbøde virkningerne af ændringer, der måske kommer. Jeg skriver måske, for mange af forudsigelserne fra dommedagsprofeterne de seneste 20 år har ikke holdt stik. Men hvis danskere frygter havstigninger af betydning i fremtiden, kan de begynde at bygge nogle diger i de områder, hvor de har bygget deres huse tæt på vandet for at kunne nyde havudsigten (De må nok selv til lommerne, da de jo vil døje med følgerne af deres egne valg). Man kan også med fordel bygge mange flere regnvandsreservoirer for at afbøde følgerne af de værste regnskyl. Folk, der får vand i deres kældre, må overveje enten at leve med det eller at investere i omfangsdræn. Hvis man vil af med oliefyrene, må staten sætte elafgifterne drastisk ned, for at opmuntre til investering i varmepumper. Hvis man vil af med kraftværkers forbrænding af kul og flis, og forbedre luftkvaliteten i landet, må man investere i atomkraft etc.

Jeg tror ikke meget på elbiler over det ganske land. Forslagene beror på at man i fremtiden kan lave nogle bedre batterier, men det er jo lidt luftigt at basere en planlægning på noget, der måske ikke lader sig realisere. Måske i byerne, men ikke på vejene. Som jeg ser det, vil fremtiden sandsynligvis byde på hybridbiler, som tvinges til at køre på el i de større byer, og kan gøre på benzin eller gas, og diesel udenfor. Store skibe kan måske drives ved atomkraft, men store lastbiler vil formentlig altid køre på diesel.

Desværre er det meste ret underordnet, hvis ikke man kan få de store lande med. Man kan passende begynde at bearbejde Kina, der udleder mere CO2 end USA og Europa tilsammen.

Kilde: