Ny blogger på 180Grader: Integrationen går fantastisk!

Ole Krarup er ny blogger på 180Grader

Claes Theilgaard,

13/09/2019

Ole Krarup er ny blogger på 180Grader. Han er medlem af Nye Borgerliges Ungdom og skriver ud fra et værdimæssigt konservativt synspunkt. Oles hovedinteresse er kultur og hvordan det danske fællesskab kan styrkes og forsvares på langt sigt.

I sit første indlæg på 180Grader skriver han om integrationen af muslimske indvandrere:

Borgerlige debattører brokker sig regelmæssigt over, at muslimske indvandrere har ekstremt svært ved at passe ind i den danske majoritetskultur. Mentalitetsforskellen mellem dem gennemsnitlige dansker og den gennemsnitlige indvandrer er simpelthen for stor. De henviser typisk til arbejdsløshedstal, forbrug af offentlige ydelser og kriminalitetsstatistik, som bevis for denne påstand. Overvejer man hvilke normer, idéer og værdier, der rent faktisk karakteriserer den danske befolkning i året 2019, vil man dog hurtigt opdage, at integrationen går bedre end nogensinde før!

Opbakning til velfærdsstaten: Dette punkt er måske det mest markante, for ingen holdning er mere udbredt og definerende for os som folk. Selv principielt borgerlige partier som Venstre, der burde stå for en mindre offentlig sektor, har totalt overtager velfærdsretorikken. Langt de fleste indvandrere stemmer rødt og deres politiske kandidater er overvejende til venstre for midten. De kan blive enige med selv den mest knotne DF'er om begejstringen for, at høje skatter betaler for et væld af ydelser og projekter. Ingen af dem bekymrer sig rigtigt over, hvor pengene kommer fra, men hvorfor ligge søvnløs over den slags detaljer? 


På disse tre grundpunkter - politiske holdninger, social forståelse og national identitet - er danskerne og indvandrerne i komplet harmoni. Udenfor dette kulturfællesskab står en lille, aparte minoritet, som ikke rigtigt passer ind nogen steder. De mener bl.a., at velfærdsstaten i virkeligheden er et gigantisk svindelnummer, at individet må stå til ansvar for sine egne handlinger, og at kulturskatten bør bevares og holdes i live for altid. 

Om de nogensinde bliver integrerede vil tiden vise.