LEDER: Det har skabt overskrifter, at den socialdemokratiske regering med statsminister Mette Frederiksen i spidsen vil indføre en ny ”sikkerhedspakke” for at komme en indbildt tillidskrise til livs i det danske samfund. Et centralt punkt i ”sikkerhedspakken” er en massivt øget overvågning, som Frederiksen stolt turnerede med i et stort interview i Berlingske. ”Det er vores samfundsmodel, der er på spil”, udtalte statsministeren som retfærdiggørelse for den massive overvågning, der snart vil skylle ind over danskerne. Det har hun sådan set ret i. Det er nemlig vores frie, demokratiske samfundsmodel der er truet, og det er ikke bandekriminelle eller bombemænd, der er truslen. Nej, det er snarere Mette Frederiksen og co., der udgør truslen mod vores samfundsmodel.
I et frit, demokratisk samfund som det danske har man krav på privatliv. Man har krav på ikke at blive udsat for den mistænkeliggørelse, der alt andet lige følger med, når staten konstant kigger en over skulderen og ånder en i nakken. Ideelt var der slet ingen overvågning i Danmark. Ideelt var det slet ikke nødvendigt.
Desværre er der et behov for overvågning, og derfor er det af altafgørende vigtighed, at enhver overvågning af danskerne sker på et uhyre velbegrundet grundlag. Mette Frederiksen og hendes socialdemokratiske kumpaner finder et grundlag for en massivt øget overvågning af danskerne i en mere eller mindre opblæst og påstået tillidskrise. Kigger man på tallene, er der dog ikke meget, der kan bekræfte dette dystre, socialdemokratiske billede af virkeligheden.
Kampen mod bandekriminalitet, bombemænd og andre ubehageligheder er vigtig, men den må ikke ske på bekostning af vores frie samfund baseret på tillid. Regeringen lægger med sin ”sikkerhedspakke” op til en enormt bred og intensiv overvågning, der vil ramme så godt som alle danskere. Det er ikke utænkeligt, at overvågningen mere er et spørgsmål om falsk tryghed end reel virkning. Der er i hvert fald en ting eller to, der tyder på, at det er tilfældet.
Selv i en samtid, hvor vi oplever forrået bandekriminalitet og jævnlige bombeeksplosioner, må vi ikke bukke under for de nemme, totalitære løsninger. Mange affejer bekymringen over manglende privatliv med, ”at så længe jeg ikke har noget at skjule, så er der intet at frygte”. Det er dybt misforstået.
En stat overvåger dig som udgangspunkt, fordi den er interesseret i at kontrollere dig og eventuelt straffe dig, hvis den beslutter sig for, at du forbryder dig mod de love, som den har opfundet. Med øget overvågning er din personlige frihed derfor kun et spørgsmål om, hvor despotisk eller ikke-despotisk en leder, der sidder på posten. Værktøjerne til at kontrollere folkehavet er der, og så må vi bare håbe, at Mette Frederiksen og kommende statsministre ikke ønsker eller formår at bruge dem.
Edward Snowden opsummerer det bedre end nogen andre i et berømt citat: ”At sige, at man er ligeglad med overvågning, fordi man ikke har noget at skjule, er det samme som at sige, at man er ligeglad med ytringsfrihed, fordi man ikke har noget at sige.”
