LEDER: I sidste uge var det Dansk Industri, der med en ambitiøs plan viste vejen mod at opfylde regeringens klimamål på 70% reduktion i Danmarks CO2-udledning frem mod 2030. Regeringen havde fra start meldt klart ud, at de ikke anede, hvordan målet skulle opnås, men her kom erhvervslivet dem altså til undsætning. Siden DI’s plan har både Konservative og Dansk Folkeparti sagt at de nu også bakker op om regeringens klimamål og dermed er et uhørt bredt flertal ved at tegne sig. I dag kan regeringen varme sig ved, at der fra pensionskassernes side også er opbakning til den ambitiøse klimalinje. Med 350 milliarder afsat til grønne investeringer frem mod 2030 er pensionskasserne, repræsenteret ved deres brancheforening Forsikring & Pension, nu en decideret ”partner” for regeringens klimamål.
Til FN’s klimatopmøde i New York kunne Mette Frederiksen præsentere det svimlende beløb, som de danske pensionskasser vil investere i grøn omstilling herhjemme såvel som ude i verden. Til netop dette topmøde er Danmark det land, der får klart mest taletid, og det er intet tilfælde: i lang tid har vi været blandt frontløberne, når det kommer til grøn omstilling, klimavenlige energiløsninger og lignende.
Regeringens nye klimamål sætter dog ambitionerne et nøk højere, end det hidtil har været tilfældet. Men med en rød regering kan man kun være bekymret for, hvad et ambitiøst klimamål kan føre til af misforståede afgifter, regulativer og diverse andre socialistiske påfund. Derfor er det så meget desto bedre, at den private sektor med DI og pensionskasserne melder sig ind i arbejdet for en grøn omstilling.
Vi er nemlig nødt til at se i øjnene, at vi ikke kan løse klimaudfordringerne uden at inddrage den private sektor og erhvervslivet i meget højere grad, end vi hidtil har gjort det. DI’s plan viser en vej mod en massiv CO2-reduktion uden at det vil føre til tab af arbejdspladser og vækst. Pensionskassernes nye udspil viser, at også private investorer kan se fordele i grønne investeringer. Klimakampen behøver hverken tilhøre regeringen eller de røde, men derimod bør det faktisk være den nuværende opposition og de borgerlige, der er bannerførere på klimaets vegne.
Indtil nu har de borgerlige nølet, når det kom til klima. Derfor er klimakampen endt med at blive en dybt socialistisk affære, hvor det for mange synes helt usandsynligt, at klima og økonomisk fremgang kan gå hånd i hånd. For mange virker den eneste løsning på klimaudfordringerne til at være en opbremsning i væksten – måske endda en tilbagegang til tidligere tiders mere primitive forhold. Det er dybt forkert.
Vejen til at løse klimaudfordringerne bør være lige modsat af det, enhver socialist advokerer for. Erhvervslivet og det frie marked må nødvendigvis være de drivende motorer i den grønne omstilling. Derfor må man da også give Mette Frederiksen og resten af regeringen en fortjent ros for at inddrage den private sektor, ligesom man må rose både pensionskasser og Dansk Industri for at blande sig i klimadebatten.
Nu må vi så bare håbe, at der bliver lyttet til de kloge folk, der færdes i det private til daglig. Skal deres ambitioner på klimaets vegne indfris, kræver det opbakning fra de borgerlige partier. Derfor er det altafgørende, at de borgerlige partier ikke køber ind på socialistiske præmisser, men i stedet tilbyder en borgerlig klimaløsning på markedsvilkår.
Skal en sådan klimaløsning overhovedet være en realistisk mulighed kræver det dog også, at de borgerlige partier – herunder især Venstre, Liberal Alliance og Nye Borgerlige, der ikke bakker op om 70%-kravet – ikke er berøringsangste overfor klimaproblematikken. Om vejen skal gå ved at bakke op om 70%-kravet og vise en borgerlig vej mod dette eller ej, er det vigtigste egentlig blot, at klimakampen skifter fra de rødes til de blås hænder. De borgerlige partier skal turde udfordre socialistiske fejlfremstillinger og misforståede planøkonomiske løsninger på disse og tage de smæk, som offentligheden givetvis vil uddele på baggrund af dette arbejde.
Erhvervslivet har nu vist vejen mod en borgerlig løsning på klimaudfordringerne. Det er på tide, at de borgerlige politikere følger trop.
