Journaliststuderende: EU's GDPR-lovgivning forhindrer mig i at søge arbejde

Af Alexander Kokkedal, journaliststuderende på orlovJeg skal vist være forsigtig med at søge arbejde ved at dele uopfordrede jobansøgninger ud til ...

Claes Kirkeby Theilgaard,

15/11/2019

Af Alexander Kokkedal, journaliststuderende på orlov

Jeg skal vist være forsigtig med at søge arbejde ved at dele uopfordrede jobansøgninger ud til virksomheder. Grundet GDPR-regler må virksomhederne nemlig ikke tage imod dem.

Jeg har taget orlov fra mit studie på journalisthøjskolen og leder efter arbejde. Da jeg før har haft held med at udskrive uopfordrede jobansøgninger og dele dem ud til vilkårlige virksomheder, jeg stødte på i området, jeg ledte efter job i, ville jeg prøve at gøre det igen.

Jeg printede 20 jobansøgninger med CV, kørte ud til industrikvarteret i den nærmeste store provinsby og begyndte at dele ud af dem til værksteder, forretninger og fabrikker. Det røg omkring halvdelen af ansøgningerne på. Efter det ville jeg tage ind til byen og dele resten ud.

Netop som jeg stod med kun én ansøgning tilbage, fandt jeg vej ind i et konsulentfirma, som jeg tænkte kunne få den. En ansat i firmaet beklagede, men de kunne ikke tage imod min ansøgning på grund af GDPR, altså EU’s persondataforordning der trådte i kraft maj 2018 og har strenge krav til virksomheders, foreningers og så videres behandling af vores persondata.

Ønskede jeg job, kunne jeg i stedet oprette mig som jobsøgende i firmaets database, hvor jeg udtrykkeligt havde givet samtykke til behandling af mine data. Det gjorde jeg også og fik som forventet ikke et job, for at søge uopfordret vil altid være at skyde med spredehagl. Og faktisk er jeg heller ikke sikker på, hvad en konsulent laver. Men det til side; jeg sidder tilbage og kan ikke forstå, at den proces var nødvendig bare for at give mine oplysninger til en virksomhed.

Reglerne er ikke intuitive

Én ting er, når folk færdes lidt løst på nettet og giver samtykke til højre og venstre, uden nødvendigvis at vide, hvem de giver samtykke til at gøre hvad med hvilke af deres oplysninger. Jeg har fuld forståelse for, at der findes lovgivning, som beskytter vores data i den slags situationer, hvor det ikke er åbenlyst for forbrugeren, hvor meget af sig selv de giver til andre.

Men når jeg fysisk tropper op hos en virksomhed og giver dem et ark papir med min ansøgning og CV, kan det simpelthen ikke passe, at der ikke ved den handling foreligger et gyldigt samtykke til, at de opbevarer og behandler mine data. I min optik giver det lige så meget mening, som hvis det, at jeg rækker en kasseassistent en 100-kroneseddel, ikke er gyldigt samtykke til, at kasseassistenten tager sedlen og betaler mine varer med den. Lovgivningen er for stringent, ikke intuitiv og gør det sværere for os alle at søge og derfor også få arbejde.

Især er det et problem netop for uopfordrede jobansøgninger og netop for små- og mellemstore virksomheder i provinsen, der ikke har nogen digital tilstedeværelse. Den eneste måde, du kan få berøringsflade med den type virksomheder, er ved at ringe eller møde op hos dem. Og de har ikke fine rekrutteringsplatforme, der er GDPR-konforme, så de er ikke i en position, hvor de kan håndtere ansøgninger, der ikke sendes til dem via online jobportaler.

Lovgivning er vigtig, men giver vejbump

Ovenstående skal ikke læses som en forkastelse af GDPR, for grundlæggende er jeg glad for, at forordningen findes. Virksomheders dataindsamling og -håndtering giver internationale udfordringer, der fordrer internationale løsninger. Persondataforordningen er EU’s forsøg på at lovgive og beskytte forbrugere på et område, de dårligt nok kan navigere i. Læser du for eksempel cookiepolitik og brugerbetingelser for alle sider, du besøger og bruger på nettet?

Men lovgivningen er ikke perfekt og rammer helt lavpraktiske ting. Jeg er bange for at skrive, at det er sund fornuft, at GDPR ikke burde ramme den slags ting, for nogle kan være uenige, men fristelsen er der. At give basale oplysninger om, hvem du er, kræver skriftligt og udtrykkeligt samtykke, og for mig har det ført til bump på vejen mod at finde beskæftigelse.

Dette er et debatindlæg indsendt af  en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.