MobilePay går til angreb på Nets med ny betalingsløsning

MobilePay får nu en ny funktion, som kommer ovenpå en række af andre nye tiltag den senere tid

jakro, 180graders redaktion,

02/03/2017

MobilePay får nu en ny funktion, som kommer ovenpå en række af andre nye tiltag den senere tid. Funktionen hedder MobilePay Subscriptions, og den giver MobilePay-brugere mulighed for at administrere deres abonnementsordninger via MobilePay-app'en. 

Den nye abonnementsfunktion må ses som en direkte konkurrent til Nets' Betalingsservice, og det er et område, som Nets ellers har siddet tungt på - indtil nu, hvor konkurrencen på markedet skærpes. 

En af fordelene ved MobilePay Subscription er, at man ikke behøver finde sit dankort eller NemID-nøglekort frem, når man skal administerere sine abonnementsordninger. Det hele kan styres via MobilePay's app. 

I en intergrafik i artiklen siger f.eks. vicedirektør i Yousee, Christina Bisgaard Laursen:  

Vi hilser bestemt nye og brugervenlige betalingsformer velkommen – i sidste ende handler det om at gøre det enklere og bedre at være kunde hos os. Derfor ser vi selvfølgelig også positivt på de nye alternativer, der kommer til de eksisterende betalingsløsninger. 

For ca. et halvt år siden kom MobilePay også med WeShare-app'en, som kan splitte regninger op mellem en gruppe. 

Historien om MobilePay's nye abonnementsfunktion kan læses på Finans.dk her