S-minister kritiserede Støjberg - nu tøver han selv med opgør mod asylansøgeres sorte arbejde

Inden valget var Mattias Tesfaye (S) klar i mælet, da han kritiserede den daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)

Claes Theilgaard,

12/09/2019

Inden valget var Mattias Tesfaye (S) klar i mælet, da han kritiserede den daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Nu hvor Tesfaye selv har overtaget ministerstolen, tøver han med at følge op på egen kritik.

Ministeren vil ikke gøre noget ved, at migranter fra Marokko og andre lande i bl.a. Nordafrika kan opholde sig mange måneder i Danmark, før deres ansøgning om asyl bliver behandlet. I mellemtiden kan de ifølge Tesfaye arbejde sort, og det var netop dette sorte arbejde fra asylansøgernes side, som Tesfaye før valget kritiserede Støjberg for ikke at gøre noget ved.

Løsningen ligger ellers lige for: de danske myndigheder har mulighed for at sætte asylansøgere fra lande, hvor der ikke er krig eller uro på en liste, hvor asylansøgninger som regel er ”åbenbart grundløse”. Denne manøvre gør, at asylansøgninger kan behandles langt hurtigere, og at man dermed vil kunne løse det problem med sort arbejde, som Tesfaye selv fremhævede inden valget.


Foto: Mortenf / Wikimedia Commons