Nazikortet igen, igen

Jeg ved faktisk ikke rigtigt hvad Adam Holm skriver, Berlingske har jo trods deres af bl

Ino Overgaard Olsen,

24/10/2019

Jeg ved faktisk ikke rigtigt hvad Adam Holm skriver, Berlingske har jo trods deres af bl.a. undertegnede betalte statsstøtte, en betalingsmur, men Adam Holm er kendt gennem alle årene som en rigtig islamapologet. Der er ikke noget galt med islam, ifølge Adam Holm, ikke noget alvorligt i hvert fald, ikke noget vi ikke kan leve med. Skulle man mangle lidt D-vitamin pga en hovedbeklædning, så klares det nok med en vitaminpille eller to. Han burde ellers være en velbegavet fætter, den gode Holm.

I dagens Berlingske trækker han tydeligvis nazikortet, og så har han tabt sin sag. Svaret er derfor:

Nej, Adam, muslimer og danskere, og tak fordi du skelner således, kan ikke reelt leve sammen - de vil noget forskelligt. Når en muslim beder sin fredagsbøn, så beder vedkommende samtidig om ikke at blive som hverken jøder eller kristne. Og værre end det at være kristen eller jøde, er det at være ateist - som undertegnede.

Jeg beder derfor ikke om andet end at politikerne snarest tager sig sammen og gør livet surt for en videre udbredelse af islam i Danmark: Tydelig mærkning af halal-varer - så vi andre kan undgå dem, forbud mod omskæring af sagesløse smådrenge, forbud mod muslimsk hovedbeklædning i offentlige institutioner, særbehandling og en masse andet. Det kan kun gå for langsomt.