Vi vil gerne løse udlændingeproblemet, men kan det ikke!

Ghettoer, skyderier i gaderne, uintegrérbare fremmede på  overførselsindkomst er nogen af alle de dårligedomme vi slås med, fordi vi har taget...

Jesper Ørsted,

26/11/2019

Ghettoer, skyderier i gaderne, uintegrérbare fremmede på  overførselsindkomst er nogen af alle de dårligedomme vi slås med, fordi vi har taget imod de forkerte mennesker som invandrere i Danmark. Alle taler at ville løse udlændingeproblemet, idet vi i det mindste har konsensus om at der er et problem. He hører enigheden også op. Selv langt ude på højrefløjen er der ikke enighed om at hjemsende  de mennesker der har fået asyl, selvom forholdene i deres hjemlande er til det. Der er heller ikke enighed om at økonomiske flygtninge, der er rejst gennem indtil flere sikre asyllande skal afvises af Danmark. I dag er det stadig således at menneskesmuglerne forgyldes af dansk lovgivning: Hvis en migrant bliver smuglet ind i Danmark, er det ingen hindring for at søge asyl. Her ville jo et helt naturligt krav være, at man søgte asyl ved grænsen og hvis landet man kommer fra er et sikkert asylland så at afvise vedkommende. Det ville jo være i strid med Dublinforordningen, ifølge hvilken en migrant skal søge asyl i det første land han bliver registreret i. Ikke ankommer til, fordi asylsøgeren undlader bare at lade sig registrere frem til han når sit ønskede bestemmelsessted. Det land, hvor han får de bedste forhold. Nordiske lande står her højt på listen og sydeuropæiske tilsvarende lavt.
Det der ville give mening, er, at nedsætte en kommission med jurister for at granske konventionerne nærmere og finde ud af hvilke konventioner der skal opsiges eller ændres for at fungere på en for Danmark rimelig måde. Der er i dag  problemer med adskillige af konventionerne, f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med efterfølgende tillægsprotokoller, Børnekonventionen, Statsløshedskonventionen, Kvindekonventionen for nu at nævne nogle stykker. Der er brug for mod til at kigge fordomsfrit på konventionerne og de internationale domstole der administrerer dem, ikke mindst Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og dens aktivistiske fortolkninger og der er brug for mod til at opsige eller ændre de konventioner, der ikke gavner Danmark. Og det er konventioner der lægger urimelige byrder på Danmark, både økonomisk og i form af trusler mod den offentlige orden og rigets sikkerhed. Der savnes en forståelse for, at Danmarks og danskernes interesser altid skal sættes forrest.

Kilde: