Hvis man lyttede til venstrefløjspartierne i valgkampen, må man få det indtryk, at Danmark er præget af fattige børn, og af folk der er nedslidt af et hårdt arbejdsliv, og som nægtes en værdig alderdom. Noget tilsvarende udspiller sig i USA, hvor flertallet af de mange kandidater til at blive Demokraternes præsidentkandidat tegner et billede af USA, hvor livet er elendigt og udsigtsløst, undtagen for de relativt få milliardærer, der helt uretmæssigt er kommet til deres formuer.
De røde i Danmark vandt i modsætning til deres amerikanske fæller det seneste valg på deres elendighedsfortælling. Men holder en virkelighedsfjern fortælling i længden som sikker valgvinder? Måske i en gryende erkendelse af, at det gør den nok ikke, blev de andre elendigheder toppet af et potentielt apokalyptisk problem i form af klimakrisen. Det var måske den virkelige valgvinder. Den nye regerings svar på klimakrisen er en meget ambitiøs målsætning uden nogen klar forestilling om, hvordan den skal realiseres, og isoleret set uden nogen nævneværdig effekt. Det er ren symbolpolitik.
Hvis ikke venstrefløjen besinder sig og tager udgangspunkt i mere virkelighedsnære fortællinger og lancerer
programmer og planer, der vedrører rigtige menneskers liv og problemer, så må borgerligheden have gode chancer for en genkomst. Det er sølle, hvis venstrefløjen kun kan hævde sig på basis af en falsk
elendighedsfortælling.
