Danske biskopper vil ikke deltage i initiativ mod kristenforfølgelser

Kristeligt Dagblad beskriver hvorledes ingen danske biskopper ønsker at deltage den nye "Tænketanken for forfulgte kristne"

180grader Admin,

03/05/2019

Kristeligt Dagblad beskriver hvorledes ingen danske biskopper ønsker at deltage den nye "Tænketanken for forfulgte kristne". Avisen skriver:

I 2014 sendte biskopperne samlet et brev til daværende udenrigsminister Martin Lidegaard (R) med en opfordring om at forstærke fokus på kristenforfølgelser. Siden har de kun i begrænset omfang talt om fænomenet, og det er problematisk, mener sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogn på Midtsjælland Poul Joachim Stender, som ikke forstår, at de ikke vil være med i den nye tænketank.

”Biskopperne har ikke noget problem med at mene noget, når det handler om klima, sult og andre humanitære katastrofer. Men når talen falder på kristenforfølgelser, klapper de i som en østers. Det siger lidt om deres prioriteringer. Jeg synes, at biskopper for en kristen kirke burde være en klar og tydelig røst og fordømme forfølgelse af kristne trosfæller ude i verden,” siger han.