Mettes tro

Fra Mette Frederiksens kongrestale:"Jeg tror, vi kan samle danskerne

Ino Overgaard Olsen,

22/09/2018

Fra Mette Frederiksens kongrestale:

"Jeg tror, vi kan samle danskerne. Jeg tror, de fleste gerne vil have en udlændingepolitik, hvor der er styr på hvor mange, der kommer hertil, så integrationen kommer til at fungere. Jeg tror samtidig, de fleste gerne vil have, at vi tager hånd om vores velfærd, inden vi begynder at diskutere skattelettelser. Og jeg tror også, at de fleste ønsker sig en langt mere ambitiøs indsats, når det gælder vores klima og miljø."

Floskler, floskler, floskler. Jeg tror nemlig at Socialdemokraterne har undersøgt vælgernes holdninger ganske nøje, så derfor kommer Mette kun med disse almindeligheder om tro på at "de fleste gerne vil..." på hendes tre hovedområder: udlændinge, velfærd og klima.

80% af vælgerne vil stoppe ikke-medicinsk begrundet omskæring af små drenge under 18 år. Mette vil ikke. Et stort flertal af danskerne vil stoppe den hovedløse import af shariatilhængere. Mette vil ikke. 

Jeg savner i den grad nogle markante politikere, nogle flere Joachim B. Olsener, nogle der vil noget andet end at flytte rundt på en eller to milliarder hist og pist - sådan som Lars Løkke har for vane for tiden. Mette har, synes jeg, ikke noget som helst markant budskab. Hun vil være "børnenes statsminister". Det sagde hun faktisk. "Børnenes statsminister"! Pernilles, Uffes, Pias og Mortens... 

Tak for kaffe.