Jakob Ellemann-Jensen stiller op som formand for Venstre

Nu smider Ellemann endelig kortene på bordet

Claes Theilgaard,

03/09/2019

Nu smider Ellemann endelig kortene på bordet. Efter længere tids spekulationer og høj aktivitet på rygtebørsen blandt pressefolk og politikere annoncerer den politiske ordfører sit kandidatur til den nu ledige formandspost i Venstre. 

I et interview med Jyllands-Posten bekræfter Jakob Ellemann-Jensen, at han vil stille op til partiets ekstraordinære landsmøde den 21. september og at han håber på at få opbakning til at blive ny formand. Han ser det som en forpligtelse og udtaler: ” Når pilen peger på en, skal man også tage ansvar. Det har jeg gjort hele mit liv. Det gør jeg også her”. 

Det er i øvrigt værd at notere sig, at formandskandidaten i interviewet med Jyllands-Posten erklærede, at Inger Støjberg er ”et stærkt kort” og et godt bud som næstformand for partiet. Desuden skitserede Ellemann nogle politiske linjer i en kort og velkoreograferet Facebook-video, som han udgav tirsdag aften. Se den ovenfor.

Kilde: