Kinas nationale folkekongres har vedtaget en ny sikkerhedslov for Hong Kong, der blandt mange prodemokrater anses som et tilbageslag for den selvstændighed, Hong Kong var lovet ifølge den aftale, som Storbritannien og Kina indgik i december 1984 (the Sino/British Joint Declaration), og som efterfølgende blev indskrevet i Basic Law, som fungerer som Hong Kongs miniforfatning/grundlov. Sikkerhedsloven, som Kinas folkekongres nærmest enstemmigt stemte for, vil få enorme konsekvenser for den autonomi, der beskytter Hong Kongernes frihedsrettigheder, herunder særligt ytringsfriheden. Sikkerhedsloven, der er vedtaget uden Hong Kongs lovgivende forsamlings samtykke, må siges at være endnu et varsel om, at det, som Hong Kongerne troede skulle være en periode på 50 år med demokratiske rettigheder, nu er ved at være forbi. Spørgsmålet er dog, hvad Europa og USA vil gøre ved det.
Den gamle engelske kronkoloni, der blev overleveret til Kina 1. juli 1997, blev ifølge Basic Law og konceptet ”one country, two systems” lovet en vis autonomi. Blandt mange rettigheder var Hong Kongerne lovet, at de med tiden ville opnå universal valgret til medlemmerne af Hong Kongs lovgivende forsamling og politiske leder. Vi ser dog en stor tilbagegang med Kinas vedtagelse af den nye sikkerhedslov, da loven vil give Kina mulighed for at indsætte militære styrker i Hong Kong for at slå ned på voldsomme protester. Det mest skræmmende er dog Kinas mulighed for nu at kunne slå hårdt ned på modstandere og deportere dem, der går mod Kinas politiske intention om fuldt ud at indlemme Hong Kong under sig. Prodemokratiske partier risikerer med tiden at blive ulovlige.
Vesten står overfor et svært dilemma. På den ene side ønsker vi ikke at fremprovokere en konflikt med Kina, selvom det kan virke som et uundgåeligt scenarie, som vi før eller siden bliver nødt til at erkende. På den anden side må vi forholde os til, at Kina meget klart har valgt at udfordre Hong Kongs Basic Law og indføre sikkerhedslovgivning, som vil stramme Kinas greb om Hong Kong, hvorfor vi må spørge os selv, hvad Kinas næste skridt bliver, og hvor det efterlader Vesten.
Den vestlige verden, som fungerer som demokratiets vogter, må gøre op med sig selv om, hvor længe vi blot kan se passivt til, at et demokratisk og selvstændigt styre bliver overtaget at et autoritært styre, som i sidste ende vil slukke Hong Kongernes håb om en demokratisk fremtid. Kan vi i Vesten være bekendt ikke at handle, når vi ser et demokratisk styre blive angrebet på den måde, som vi alle er vidne til i dag? Det korte og indlysende svar burde selvfølgelig være Nej!
