Sandheden som royalisterne benægter og majoriteten ikke kender

Søren Jørgensen,

18/06/2020

I Danmark hersker en idyllisk forestilling om, at Kongehuset er en betydningsfuld og kulturhistorisk institution, der binder folket sammen på tværs af forskellige generationer. Ikke alene er Kongehuset som repræsentant vigtig for vores kultur og historie – det formår også at følge med tiden og gennem sin indlevelse være en aktiv medspiller i den danske befolkning. Royalisterne er ved at falde i svimer over, at Danmark som monarki er et foregangsland for andre, og at vores royale medlemmer, særligt Dronningen, er med til at fremstå som en fejlfri rollemodel for det danske folk. Tager man derimod de kritiske briller på, vil virkeligheden fremstå markant anderledes, og det idylliske billede af Kongehuset vil hurtigt smuldre.

I min blog vil jeg belyse, hvordan Kongehuset i virkeligheden fremtræder som repræsentant for Danmark, og dokumentere den sandhed, som royalisterne benægter, og majoriteten ikke kender. En sandhed om, hvordan korruption og hædring af krigsforbrydere finder sted. 

I Danmark har man med stiftelsen af henholdsvis Elefantordenen i 1400-tallet og Dannebrogordenen i 1671 lavet et belønningssystem, hvis oprindelige formål var at hædre personer, der havde gjort en positiv forskel. Ideen blev senere hen udviklet til at omfatte forskellige grader, og I takt med denne udvikling kunne man bedre præcisere den grad af belønning, det enkelte menneske skulle have. Ordenerne havde uden tvivl gode intentioner, men i takt med den moderne tid blev det mere og mere tydeligt, at ordenerne blev brugt af de kongelige til at stille dem selv i en gunstig position og få materielle goder. 

I dag bliver ordenerne i højere grad brugt til at belønne rige og magtfulde mennesker fra erhvervslivet. En adfærd, der ifølge eksperter og forsker fra Syddansk Universitet med speciale i Kongehuset, Michael Bregnsbo, minder om korruption. For erhvervslivet har det naturligvis den fordel, at de opnår stor prestige, og at de får mulighed for at møde andre indflydelsesrige personer.

Det har en afgørende betydning for erhvervslivet, fordi det giver dem et større netværk og den reklame, der er så nødvendig for at kunne have en succesfuld forretning. Men den fornemme eksponering er heller ikke gratis for erhvervsfolkene, og et utal af eksempler viser, hvordan flere erhvervsfolk som tak belønner Dronningen med dyre gaver i millionklassen – senest til hendes 80 års fødselsdag, hvor hun fik 400 taffelstole foræret af topfolk fra erhvervslivet.

Denne adfærd er ikke alene etisk uforsvarlig, den er også med til at sætte større spørgsmålstegn ved Kongehuset som en moderne institution, der er tæt på den almindelige dansker. For ikke alene bliver Kongehuset med sin stigende omgang med erhvervsfolk skubbet længere væk fra befolkningen – det signalerer også politisk tilknytning til bestemte personer. 

Kongehuset som fejlfri repræsentant lider endnu et alvorligt knæk, når opmærksomheden falder på, hvilke fremtrædende mennesker der er blevet belønnet med disse ordener. De færreste danskere ved – og royalisterne lukker øjnene for det – at Kongehuset har overrakt disse ordninger til krigsforbrydere og diktatorer. Senest i 2011 blev det til en kongelig ups’er, da Bahrains diktator, Kong Khalifa, fik overrakt en af de højeste danske ordener, ridderkorset i form af storkorset af Dannebrog. Og det er desværre ikke en ukendt adfærd, at det danske Kongehus tildeler fornemme belønninger til krigsforbrydere og mennesker uden demokratisk forståelse. Både den tidligere egyptiske diktator, Hosni Mubarak, og Hitlers næstkommanderende, Herman Göring, er eksempelvis blevet hædret med disse ordninger.

Ikke alene er dette en forkastelig adfærd, men det må og skal få danskerne til at åbne øjnene op for, at der altså også er en bagside af medaljen ved Kongehuset. Der er ikke bare tale om en fejlfri repræsentant, men derimod en repræsentant, der er med til at sætte Danmarks ry på spil. 

Med bloggen ønsker jeg at fremhæve den bagside af medaljen, der er ved Kongehuset, og håber på, folk vil få et mere sagligt og objektivt grundlag at debattere Kongehuset på. 

Gud bevare ytringsfriheden – og Danmark!