Økonomi for venstrefløjsere: I denne indlægsserie vil jeg forklare basale økonomiske mekanismer med udgangspunkt i diverse fejlslutninger og misforståelser, som navnligt venstrefløjen (men så sandeligt også borgerlige) ofte roder sig ud i.
Med overvejende sandsynlighed har du på ét eller andet tidspunkt stødt på følgende type facebookopslag: "Ansatte i virksomhed A tjener kun B kroner i timen, mens direktøren tjener C!" Som regel konkluderes det mere eller mindre eksplicit, at dette skyldes ejernes kyniske, kapitalistiske grådighed. Afslutningsvis opfordres der til protest samt til at støtte indførelsen af mindsteløn ved lov eller via en fagforeningskontrakt.
Der er flere grunde til at denne analyse i bedste fald er fejlagtig og i værste fald er udtryk for netop den slags kyniske grådighed, den anklager andre for. Disse er som følger:
1) Udbud og efterspørgsel. Kinesiske fabriksarbejderes løn er i løbet af de sidste 30 år blevet tidoblet. Skal man tro ovenstående analyse, må dette skyldes, at kinesiske virksomhedsejere i gennemsnit er blevet 0.33 gange bedre mennesker hvert år. En mere realistisk forklaring bunder i udbud og efterspørgsel.
For 30 år siden var der et stort antal ufaglærte kinesere uden arbejdserfaring. Det store udbud betød, at ansættelsesprisen (lønudgiften) var lav. Ingen af de ansatte kunne forlange en højere løn, da der altid var en arbejdsløs kineser på sidelinjen, som hellere end gerne ville overtage det lavtlønnede job. En arbejdsgiver, der af sentimentale årsager satte lønnen op, ville ikke overleve længe. Hans konkurrenter ville kunne tilbyde kunderne en lavere pris og derved presse ham ud af markedet.
Med tiden er arbejderne blevet dygtigere. Dette betyder, at firmaer, der tilbyder en højere løn, kan snuppe de bedste ansatte fra konkurrenterne. Et højere antal virksomheder betyder, at selv de lavest betalte kinesere kan vælge den fabrik, som tilbyder de bedste forhold.
Den oprindelige analyse forsøgte at gøre er spørgsmål om benhårde realiteter til et moralsk melodrama. Når man forstår hvilken rolle udbud og efterspørgsel spiller, er det tydeligt, hvorfor den vinkel ikke holder.
2) Mindsteløn skader de svageste. Hvad ville der være sket, hvis de kinesiske fabriksarbejdere fra starten havde fået gennemtrumfet en universel mindsteløn? Skal man stole på den oprindelige analyse, ville dette være en kæmpe gevinst for dem - en lønforhøjelse luner jo altid. Dette argument krakelerer, når man efter ændringen overvejer den optimale vinderstrategi for virksomhederne.
Når prisen på ufaglært arbejdskraft stiger, så falder efterspørgslen. Virksomhederne kan reagere på en række måder. Da deres midler er begrænsede, er de højest kvalificerede arbejdere (som alligevel ville få en høj løn) nu de eneste, der er værd at ansætte.
Storfirmaer kan erstatte ufaglærte med robotter mens småfirmaer enten må give dem færre arbejdstimer eller blot fyre de mindst erfarne. Dette vil typisk være teenagere, handicappede, etniske minoriteter osv. De har nu sværere ved at få deres første job og tilegner sig aldrig den erfaring, som på langt sigt kunne sikre dem en højere løn. Altså kan mindstelønsfortalere hurtigt blive storkapitalens kumpaner og underklassens bødler.
Alternativt kan man sende regningen videre til forbrugeren ved at hæve vareprisen. En national mindsteløn (fx i supermarkeder eller landbruget) kan derved fuldstændigt æde sig selv - hvad nytter det at få 25% mere i løn, hvis alting bliver 25% dyrere? Navnligt arbejdsløse ville lide under dette, da de hverken kan få et job eller have råd til dyrere varer.
3) Fagmafiaen. I nogle lande er fagforeningerne så stærke, at de kan gøre det decideret ulovligt for fabrikker at ansætte folk, som ikke er medlemmer. Under en strejke, kan de tilmed intimidere enhver, der tilbyder at udføre det nedlagte arbejde. Udbuddet begrænses, hvilket hæver prisen. Fagforeningers forretningsmodel går overordnet set ud på, at sikre de betalende medlemmers job ved enten at gøre dem svære at fyre eller ikke-medlemmer svære at ansætte. De "gode arbejdsvilkår" opnås derved på forbrugerens eller de arbejdsløses bekostning. Da lønudgiften holdes kunstigt høj, reduceres antallet af jobs og prisen på varerne stiger. Tilmed kan de med fordel bekæmpe enhver teknologisk udvikling, som kunne gøre medlemmernes jobs overflødige. Dette er hovedårsageb til, at engelske kulminearbejdere fortsat anvendte skovle og hakker længe efter industribor og gravkøer var opfundet.
Økonomi er ikke kompliceret. Det handler om at forstå, hvordan mennesker (i kraft af deres begrænsede ressourcer) reagerer på incitamenter. Tvang og kunstig manipulation vil altid gavne de mest ressourcestærke på bekostning af de svage. Kun ved at lade folk blive ansat på markedsvilkår, kan så mange som muligt få et job og opnå et værdigt liv.
Glæd dig til næste indlæg i serien, hvor jeg vil forklare, hvorfor du bør føle dig som Moder Theresa, når der står "Made in Bangladesh" i nakken på din nye t-shirt.
