Mette Frederiksen gav den forleden som Mette Julemand, da finansloven for 2020 blev præsenteret for befolkningen. Regeringens og dens røde støttepartier havde nøje udset sig grupper i samfundet, der skulle tilfredsstilles - pædagoger, miljøfolk, lærere og udlændinge på offentlig forsørgelse. Dermed blev der sagt tak for sidst til de grupper i samfundet, det bragte regeringen til magten, mens almindelige danskere kommer til at betale herfor.
Dette til trods, så har Mette Frederiksen netop forstået, hvad Corydon og Thorning faldt på - man skal sørge for at opprioritere de områder, som det er populært at kære sig om netop nu. Når julemiddagen er på bordet om få uger, så er det kun de meget modige kværulanter, der tør indvende noget til, at der sikres flere pædagoger i 2025 og at klimaet skal have en fremtidsfond. Man har støttet alle karmasagerne og idel lykke vil nu oversvømme samfundet efter denne social-grønne revolution.
Vist sikrede Helle Thorning og Bjarne Corydon en vis økonomisk bæredygtighed ved hjælp af reformer til gavn for samfundet, men hun glemte at dele penge ud til interessegrupperne. Desto mere renhjertet og god fremstår den nuværende regering, der taler interesseorganisationernes sprog.
Der er jeg nok ikke overraskende uenig. Godheden har jeg aldrig været i tvivl om, for det siger de jo selv det meste af tiden - jeg er nok bare mere i tvivl om fornuften og det retfærdige i, at man nu gør en masse menneskers liv vanskeligere.
Hvorfor skal man eksempelvis fjerne en planlagt skattelettelse på fri telefon, som var annonceret og vedtaget for længe siden? Det virker ærlig talt som et ideologisk korstog mod folk i det danske erhvervsliv.
Samtidig er der tale om en jantelovsmanifestation af rang, når man nu vil begrænse danskernes muligheder for forældrekøb ved brug af VSO-ordningen. At man samtidig skruer tinglysningsafgiften i vejret gør kun ondt værre, og gør reelt danskerne fattigere i kraft af værditab. Samtidig er det gement. Man skruer ret bevidst på de skruer, som danskerne ikke kan undgå - snedigt!
Slutteligt ser jeg heller ikke den helt store fornuft i, at man nu hæver afgiften for online casinoer samt hæver prisen på cigaretter. Det er næsten som om, at regeringen med sin finanslov lancerer et decideret angreb på individet og det personlige ansvar. Systemet kan ikke lide den måde vi er på, og derfor skal vi laves om via incitamentstyrende afgifter.
Alt det, der får enhver liberal til at vride sig!
Umyndiggørelsens formaninger svæver som en tyk tobaksrøg omkring Christiansborg i disse dage.
Jeg overvejer næsten at genstarte min pokerkarriere - så kunne jeg passende begynde at ryge i samme stund! Ikke fordi, jeg har lyst, men som bekendt stiger lysten, når man får at vide, at man ikke må!
