Vi lever i en verden drevet af teknologi – dén ytring, er der vel næppe nogen, som vil være uenig med mig i. Teknologi, der kommer af det græske ”techne” altså, kunst, færdighed, videnskab og logi - henviser til indsamling af teknikker, færdigheder, metoder og processer, der bruges til at producere varer eller tjenester eller til at nå mål såsom videnskabelig undersøgelse. Teknologi kan integreres i maskiner, så de kan bruges af mennesker, selv uden detaljeret kendskab til deres indre arbejde.
Teknologisk vækst er tæt knyttet til udvidelsen af videnskabelig forskning og viden. I de sidste 50 år har der været en hidtil uset innovation og teknologisk vækst på næsten alle områder inden for menneskets bestræbelser fra sundhed og transport til industriel produktion og uddannelse - takket være de eksponentielle stigninger i computerkraft og mikrochip-design og fremstilling.
Det er bilteknologi, der kører dagens elektriske- og hybridbiler, og som kører morgendagens førerløse biler og rumkabiner.
Det er teknologi, der driver de allestedsnærværende mobiltelefoner, som du nu finder i hænderne på nogle af de fattigste af verdens fattige. Det er teknologi, der skaber hybridfrø, der modstår uvurderlige klimatiske forhold og vanskeligt terræn, hvilket giver højt udbytte på kortere tid.
Det fremmer medicinsk teknologi, der gør fjernkirurgi, minimalt invasiv kirurgi og livreddende kurer ved hjælp af stamcelletransplantationer. Teknologi lægger rumfartøjer på asteroider og fjerne planeter og lader os se nye verdener. Teknologi opdeler atomer, afslører deres hemmeligheder og giver os måder at udnytte dem til at skabe energi, kvanteopbevaring til data og virtual reality-spil.
Der er mennesker, der er kraftigt imod teknologi og hævder, at teknologi er = 'menneskehedens død', og at vi nærmer os den dag, hvor maskiner vil styre alt. De refererer til fans af teknologi som 'techies' eller sommetider 'geeks'. På den anden side kalder fortalere for teknologi disse mennesker ”ludditer”, et nedsættende navn for en der er modstander af industrialisering, automatisering, computerisering og nye teknologier generelt.
Men er det sandt? Er teknologi virkelig en forbandelse, der er forklædt som en velsignelse? Mange mener, at konvergensen mellem bioteknologi og kunstig intelligens muligvis er den mest efterfølgende udvikling af alle.
I de sidste fem årtier er især to områder vokset hurtigere end resten, drevet af forskning og fremskridt inden for computerkraft. Den ene er kunstig intelligens eller AI; den anden er bioteknologi. Der er fremkommet store fordele fra hver af dem for mennesker generelt, såsom selvkørende biler - hvilket dramatisk vil reducere dødsfrekvensen fra trafikulykker - og robotkirurgi, som muliggør præcise, meget effektive og målrettede kirurgiske indgreb.
Alligevel advarer visionære folk som Yuval Noah Harari i bogen 21 ting du bør vide om det 21. århundrede, forfatter til det bedst sælgende Sapiens og Deus, nu om, at konvergensen af bioteknologi og AI vil uigenkaldeligt og uforudsigeligt ændre både menneskets livskvalitet og dets udfordringer i de næste par årtier. Et godt eksempel på dette er ansigtsgenkendelsesteknologien, der nu findes i alle fotostyringsprogrammer. AI'en i softwaren er ikke i stand til ikke kun at se ansigterne på hvert foto, men også genkende personen ved navn.
Denne teknologi er nu udvidet, så fotoapps også kan genkende katte, hunde, strande, bjerge og biler. Computere med AI identificerer allerede korrekt menneskelige følelser gennem iagttagelse af ansigtsudtryk og kropsbevægelser. Nogle robotter er i stand til at efterligne menneskelige følelser. Dette kaldes ”affective computing”, undertiden kaldet kunstig følelsesmæssig intelligens, og henviser til undersøgelse og udvikling af systemer og enheder, der kan genkende, fortolke, behandle og simulere menneskelige påvirkninger.
Hvordan kan ovenstående være negativt? I den situation, hvor computere bliver ligesom mennesker.
Evnen til at læse menneskelige følelser er kun et skridt væk fra at forudsige menneskelige følelser. For eksempel, hvis en computer, der er knyttet til et videokamera, kunne identificere, hvilke produkter en forbruger viser større interesse for, eller hvilke forbrugeren virkelig er interesseret i at købe, kunne forskellige taktikker bruges til at påvirke forbrugeren til at købe det.
Aktivister er bange for, at computere, der kan forstå og forudse menneskelige ønsker og lyster ved at scanne deres iris og analysere deres mikroudtryk, også kunne programmeres til at udnytte og manipulere dem.
En anden meget velbegrundet frygt er, at humanoide computere med menneskelignende hud, tale og udtryk kan bringe forholdet i fare og dehumanisere og skabe følelsesmæssige vakuum.
En vedvarende frygt for ”Ludditer” har altid været, at computere vil frarøve mennesker deres levebrød ved at tage deres job og arbejde mere effektivt til lavere omkostninger. I virkeligheden er den nøjagtige modsætning sket. Da computerstyrede maskiner begyndte at overtage mekaniske og gentagne menneskelige aktiviteter, åbnes der nye job for mennesker, der har brug for tænkning og analytiske evner og dømmekraft eller menneskelige mellempersonlige færdigheder. Et godt eksempel er den verdensomspændende spredning af callcentre.
Da droner blev opfundet frygtede mange for, at piloter snart ville blive overflødige. Imidlertid er der få mennesker, der ved, at det tager næsten 30 personer at flyve en militær drone, og yderligere 50 personer til at analysere og få mening ud af de data, der streames tilbage af dronen.
Den amerikanske hær lider under en alvorlig mangel på uddannede drone-piloter af høj kvalitet; enhver, der mestrer denne færdighed, har et job. Men samfundsvidenskabsfolk advarer om, at om 10 år er det sikkert, at computere vil flyve den drone, og mennesker vil være overflødige. Det er lige så sikkert, at noget helt nyt kvalifikationskrav vil have åbnet op med avanceret teknologi og krævet nye talenter.
I det 20. århundrede skulle en ung mand vælge en færdighed, erhverv eller levevej, mestre det gennem uddannelse og praksis og derefter tjene penge på det, indtil han blev pensioneret. Teknologiens hurtige skiftende karakter gør imidlertid, at færdigheder forældes i en højere hastighed end nogensinde før. For at overleve skal den unge mand i morgen fortsat opfinde sig selv og opdatere sine evner kontinuerligt. Livet kan være vanskeligt, hvis hver nye lærte færdighed kun har en holdbarhed på et årti.
Eller måske kunne man se på den anden vej - og sige, at skiftende teknologi vil holde mennesker på tæerne i hele deres liv.
Teknologi er resultatet af menneskelig opfindsomhed. Det afspejler vores evolutionære arv. Vi er hverken stærke som gorillaer eller tigre eller hurtige som geparder og vandrefalke, men vores hjerner og tænkningskræfter har givet os den største fordel over nogen anden art på planeten. Teknologi er et resultat.
Teknologi er i sig selv hverken god eller dårlig; det er, hvordan vi bruger det, der gør det sådan. Opdeling af et brintatom er teknologi på arbejdet. Som historien har vist os, kan teknologi ligeledes bruges til at fremstille en atombombe, der kan dræbe millioner - eller genererer elektricitet, der lyser op for en million hjem. Vi skal bare tænke os om.
Lad os gøre alt hvad vi kan, for at finde balancen mellem innovativ, formålsrig og behjælpelig teknologi, og innovativ, ødelæggende og potentielt skadelig teknologi. For teknologiske fremskridt er som regel fremskridt, som befolkningen sætter pris på. Det er bare om at tage skridtende med omhu.
