Ægte feminisme kræver et opgør med islams kvindeundertrykkelse

Denise Rostgaard,

09/03/2020

I et samfund med stigende tendens til at fornægte den binære kønsforståelse, hvor etnisk danske mænd forventes næsten at amme børnene, kvinderne erklærer sig kønsløse og virksomheder som DSB udskammes, hvis deres skilte illustrerer den traditionelle famileform, er det da tankevækkende, at feminister i Danmark stadig jamrer sig over ulighed mellem kønnene.

Korrekt, mænd er overrepræsenteret i toppen. Men de er også ganske alvorligt overrepræsenteret i bunden.

Langt flere danske mænd end kvinder er ensomme og udsatte!

Og så længe kvinder kæmper for kvinder alene, og de selverklærede feminister har mere travlt med at få klippet grydefrisurer, kræve kønskvoter og gro hår under armene, end med at anerkende både mænd og kvinders og rettigheder og styrker, så svigtes mændende i bunden - og ultimativt svigtes alle.

Paradoksalt nok, ses en fuldstændig modsat tendens i islamiske miljøer, hvor kvinder undertrykkes, devalueres og primært fungerer som rugekasser, men det er der ingen feminister der tør tale om. De har for travlt med at #metoo'e de arme danske mænd langt ned under gulvbrædderne, og med at være rummelige overfor de helt forkerte.

Ægte feminisme kræver ægte mod, og hvis vi vil gøre en ægte forskel, er vi nødt til at standse kastreringen af de danske mænd, og i stedet modigt rette blikket imod den kultur der for alvor udgør en trussel imod kvinders ligestilling i Danmark.