Når danskerne kommer ud af corona-hi, så vil vi opleve at verden fundamentalt har ændret sig ovenpå udbruddet af corona. For når virus-stormen har lagt sig, så kigger vi direkte ind i et økonomisk stormvejr, der kan blive af historiske proportioner.
For præcis 5 måneder siden skrev jeg her på 180Grader, at vi var på vej ind i den næste krise. Jeg skrev, at jeg ikke vidste hvad der ville trigger krisen, men at det kunne være alt fra handelskrig til noget helt uventet.
Selvom man må sige, at corona er uventet, så er problemet at under overfladen på vores stærke økonomi ligger en bombe, som venter på at sprænge og som i værste fald kan få korthuset til at falde sammen. Og corona-epidemien har potentiale til at blive netop det: chokbølgen der sætter kædereaktionen i gang.
For nylig kom den amerikanske investeringsbank JP-Morgan ud med deres analyse af USA's økonomi midt i corona-krisen. Deres mest optimistiske vurdering var, at amerikansk økonomi i andet kvartal ville mindskes med 14%. Imens er aktiemarkedet blodrødt herhjemme og i USA har aktiemarkedet nu mistet lige så meget som det er vokset under hele Trumps præsidentperiode.
Der er mange som maner til besindighed og siger, at markedet vil rette sig op og, at det vi ser blot, er midlertidigt. Jeg er ikke så sikker. I den seneste lange tid har de europæiske og amerikanske økonomier vist svaghedstegn og med et oppustet aktiemarked, et kommende brexit og en ongoing handelskrig mellem USA og Kina, så er klodserne lagt til en perfekt økonomisk storm. Og bliver vores nærmeste handelspartnere ramt, så ryger Danmark med.
Når politikerne i disse dage har råd til at lave den ene hjælpepakke efter den anden, så skyldes det en eneste ting og det er, at man har ført en økonomisk politik, hvor man trods venstrefløjens store modstand målrettet har sænket statsgælden med det råderum, der er skabt af borgerlige reformer af vores velfærdsstat. Helt op til 300 milliarder er vurderingen, at vi i værste fald må låne for at holde os flydende. Nok er det ikke sexet politisk at tale om statsgæld, men det er livsnødvendigt, at vi gør det.
I 00’erne slog de de røde partier løs på den borgerlige regering fordi pengene, der blev brugt til at sænke statsgælden kunne bruges på mere velfærd. I de seneste måneder har folk som DSUs formand, Rasmus Nordqvist, Information og Politiken ført en voldsom kampagne for, at den grønne omstilling kunne finansieres uden at lave politiske prioriteringer ved blot trække på statsgælden. Fælles for begge situationer er, at fristelsen til at bruge den buffer vi har til nødsituationer altid, bliver for høj for de røde, når det går godt, mens de gerne stiller sig op når pengene skal deles ud i kriserne.
Jeg kan næsten ikke beskrive hvor harm jeg bliver indeni over den voldsomme ansvarsfralæggelse, mangel på økonomiske ansvarlighed og politisk mod det er et udtryk for. Og deres modsvar? Statens økonomi er ikke som en husholdning – nej, men grundregler såsom tyngdekraften og at penge ikke hænger på træerne og derfor skal betales tilbage på et tidspunkt, forsvinder stadigvæk ikke, fordi vi har at gøre med stater.
Jeg skriver det, fordi det er mit spinkle håb, at vi rent faktisk lærer af historien denne gang. Det afgørende for, at Danmark klarede sig igennem den sidste krise, var vores (relativt) lave statsgæld og det er vores stærkeste kort denne gang. Men når alle i disse dage taler om, at Danmark står historisk stærkt til at komme igennem en potentiel krise, så glemmer de, at Danmarks statsgæld i dag trods faldet er højere end den var da finanskrisen brød ud.
En forskel på mellem 5-10% bekymrer måske ikke alle, men det bekymrer mig. For hvor vi sidste gang var omgivet af økonomier, der havde finanspolitiske buffere, så ligger statsgælden globalt stadigvæk på samme niveau som på finanskrisens højeste.
Verden er dybt forgældet og hvor vi sidst også kunne skrue på renten, så har vi permanent kørt med et kriseberedskab siden finanskrisen gennem minusrenter. Det er ikke kun farligt, fordi det med al sandsynlighed har gjort boblen større, men det frarøver os også et vigtigt redskab til at bekæmpe den.
Tiden må vise om corona-viruset bliver chokbølgen, der sætter den næste krise i gang og om vi har en buffer stor nok til at kunne modstå begge dele eller om den tværtimod (bare) tager en del af luften ud af boblen. Mit håb er bare, at det snart går op for folk både på venstrefløjen og på højrefløjen, hvorfor det er så fandens vigtigt, at vi forbereder os til de hårde tider, når økonomien er i fremgang, fremfor at lede efter nemme løsninger uden politiske prioriteringer med lånte penge og så lade fremtiden om at løse de problemer vi skaber for dem. Lad os nu for en gang skyld lære af historien.
