Udsigterne til en rigsretssag mod Trump

Uafhængig kritik v/ Søren Skafte

Okt 09, 2019

0

Udsigterne til en rigsretssag mod Trump

Det Demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus har besluttet at starte en forundersøgelse af, om der er grundlag for en rigsretssag mod Trump.

Det sker efter at en såkaldt whistleblower har fremsat en række påstande vedrørende Trumps omstridte samtale med Ukraines præsident, den tidligere komiker og skuespiller Volodymyr Zelenskij. Trump skulle på en utilbørlig måde have presset præsidenten til at efterforske den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden og hans søn Hunter.

Hunter Biden blev i 2014 bestyrelsesmedlem i et ukrainsk energiselskab, der er involveret i en skattesag i Ukraine. Spekulationerne er gået på, om den daværende vicepræsident Joe Biden skulle have udnyttet sin indflydelse, således at den daværende ukrainske efterforskningsleder så bort fra Hunter Bidens rolle i sagen.

En udskrift af samtalen er offentliggjort, og Volodymyr Zelenskij har offentligt udtalt, at han ikke har følt noget pres, men det har alt sammen ikke formildet Demokraterne.

Undersøgelsesudvalg i Repræsentanternes Hus

I første omgang har Demokraterne nedsat et særligt undersøgelsesudvalg, der består af seks demokratiske udvalgsformænd, som skal undersøge, hvorvidt der er grundlag for at indlede en rigsretssag mod præsident Trump.

Hvis denne forundersøgelse overbeviser Nancy Pelosi og hendes demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus om, at der er basis for en rigsretssag, skal Repræsentanternes Hus stemme om at indlede en rigsretssag mod præsidenten.

At få et flertal vil i givet fald være en formalitet, eftersom demokraterne sidder på 235 ud af de 435 pladser i Repræsentanternes Hus, men Repræsentanternes Hus udpeger blot en anklager, der så skal føre sagen i kongressens andet kammer, Senatet.

Senatets afgørelse

Det er senatet, der til sidst skal stemme om, hvorvidt præsidenten er skyldig i anklagerne eller ej. Det kræver to tredjedeles flertal for at dømme præsidenten skyldig. Et flertal på 67 stemmer, der bliver næsten umuligt at finde i Senatet, hvor republikanerne i dag sidder på et flertal på 53 af Senatets 100 pladser.

Historisk er det sket tre gange før, at en amerikansk præsident er blevet ramt af en rigsretssag. Senest var det Bill Clinton, der blev anklaget i den såkaldte Monica Lewinsky-sag, der handlede om at han havde løjet under ed om sit forhold til Lewinsky.

Bill Clinton endte dog med at blive frikendt i Senatet.

Den anden sag ligger 150 år tilbage i historien. Den ramte præsident Andrew Johnson i 1868, da han blev anklaget for uretmæssigt at have fyret en minister. Johnson blev også frikendt af Senatet.

Den tredje – og mest spektakulære af dem alle – var mod præsident Richard Nixon i forbindelse med Watergate-skandalen. Han nåede aldrig at komme for rigsretten, idet han trak sig fra præsidentposten, før sagen mod ham var færdigbehandlet.

Undersøgelsesudvalgets arbejde

Undersøgelsesudvalget har mulighed for at indstævne vider, der under ed skal afgive forklaring.

USA tidligere særlige udsending til Ukraine, Kurt D. Volker, har opsagt sin stilling i det amerikanske udenrigsministerium og han afgav forklaring for undersøgelsesudvalget allerede torsdag den 3. oktober 2019. Ifølge New York Times tilkendegav Volker under vidneforklaringen, at han ikke på noget tidspunkt havde bemærket eller deltaget i bestræbelser på at få Ukraine til at undersøge tidligere vicepræsident Joe Biden eller hans søn

Mr. Volker forklarede også at nok var han opmærksom på præsident Trumps beslutning om at holde amerikansk bistand for 391 mio. $ tilbage, men at han ikke havde indtryk af at tilbageholdelsen havde forbindelse med særlige ønsker til korruptionsundersøgelsen: “I did not perceive these issues to be linked in any way,” sagde Mr. Volker ifælge NYT.

Den tidligere amerikanske ambassadør i Ukraine, Marie L. Yovanovitch, er indstævnet af efterretningsudvalget og ventes at afgive forklaring den 11. oktober 2019.

Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, der har oplyst at han overhørte telefonsamtalen mellem Trump og præsident Volodymyr Zelenskij, har samtidig stillet sig på bagbenene i forhold til efterretningsudvalgets indstævning af andre ansatte i udenrigsministeriet. Argumentet er bl.a. at indstævninger med kort varsel ikke levner vidnerne tilstrækkelig tid til at forberede sig. Det drejer sig blandt andre om George P. Kent, vicestatssekretær for europæiske og eurasiske affærer, T. Ulrich Brechbuhl, konsulent i udenrigsministeriet, og Gordon Sondland, den amerikanske ambassadør i EU.

Præsident Donald Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani, tidligere New York-borgmester, er også indstævnet. Undersøgelsesudvalget under Repræsentanternes Hus mener, at Giuliani er i besiddelse af vigtige dokumenter, sms'er og telefonoptegnelser i sagen. Det påstås, at Giuliani på Trumps vegne har forsøgt at få ukrainske embedsmænd til at grave snavs frem om Joe Biden og hans familie for at hjælpe Trump til genvalg i 2020. Giuliani har ikke lagt skjul på, at efter hans opfattelse burde Ukraine efterforske, hvorvidt Joe Biden brugte sin magt som vicepræsident til at hjælpe sin søn, Hunter Biden, med at undgå retsforfølgelse i Ukraine som følge af korruptionsanklager.

I den seneste udvikling blokerer Det Hvide Hus for samarbejde med undersøgelsen

Tirsdag den 8. oktober 2019 sendte Det Hvide Hus et brev til de Demokratiske ledere i Repræsentanternes Hus. Brevet kom kort efter at Det Hvide Hus havde blokeret for afhøringen af den amerikanske ambassadør til EU, Gordon D. Sondland, og meddelte, at administrationen ikke ville samarbejde om undersøgelsen, og at hverken vidner eller dokumenter ville være til rådighed for undersøgelsesudvalget.

Præsident Trump har i et tweet karakteriseret Demokraternes undersøgelse som “a totally compromised kangaroo court, where Republican’s rights have been taken away.”

En ”kangaroo” domstol er et udtryk, der bruges til at beskrive et retssystem, der tilsidesætter anerkendte standarder for lov eller retfærdighed, som er forudindtaget mod sagsøgte, og hvor dommen mod den anklagede normalt er forudbestemt. Kangaroo domstole følger ikke sædvanlige regler og procedurer for domstole og gennemføres alene som en formalitet.

Nancy Pilosi ville ikke rejse en Rigsretssag på grundlag af Mueller-rapporten – hvorfor nu?

Formanden for og leder af Demokraterne i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, afviste i forsommeren en rigsretssag mod præsidenten som opfølgning på særanklager Robert Muellers Ruslands-undersøgelse.

I et interview med Washington Post sagde Nancy Pelosi dengang ligeud, at Trump simpelthen ”ikke var det værd”. En rigsretssag ville desuden være ødelæggende for landets sammenhæng. Med mindre der var tale om forhold, der var overbevisende og overvældende betydningsfuld for begge partier, mente Pilosi ikke det var en vej, man skulle gå ned af, fordi det ville splitte landet: ”Medmindre der kommer noget, der er så tungtvejende og overvældende, og som samtidig kan få tværpolitisk opbakning, så tror jeg ikke, at man skal gå den vej”.

I samme ombæring fik Nancy Pelosi også sagt, at efter hendes mening var Trump ”aldeles uegnet til at være præsident”!

Mange fremtrædende demokrater var dengang enig med Pilosi om ikke at forfølge Rigsretssporet, selvom nogle mente, at Trump faktisk havde ”obstrueret”, at retten kunne gå sin gang.

Nancy Pelosis tidligere afvisning af en Rigsretssag var ydermere i overensstemmelse med den strategi hun havde lagt for Demokraternes kampagnestrategi op til Midtvejsvalget i 2018: Demokraternes skulle fokusere på reelle politiske spørgsmål som f.eks. sundhed frem for idelige og nytteløse angreb på Donald Trump.

Pilosis strategi afspejlede også hendes erfaringer fra Republikanernes rigsretssag mod Bill Clinton i 1990’erne. Læren er, at man ikke skal overspille sine kort, og der mindes om at Republikanerne dengang gik efter Bill Clinton, men det var den republikanske leder, Newt Gringrich, der mistede sit job!

I forbindelse med sagen gik Bill Clintons ratings faktisk op, fordi republikanernes aktion blev betragtet som forfølgelse, og resultatet var, at mange Demokrater blev valgt ved det følgende Midtvejsvalg.

Hvorfor har Demokraterne ændret holdning til en rigsretssag?

Når Nancy Pelosi nu er gået med til at undersøge mulighederne for at rejse en rigsretssag, er der flere grunde:

Den ene er, at med whistleblower-rapporten om præsidentens påståede utilbørlige pres på den ukrainske præsident, mener man, at der nu - i modsætning til Mueller-rapporten - foreligger en ”rygende pistol”, der faktisk kan føre til præsidentens afsættelse.

Et andet forhold er, at Nancy Pelosi har måttet høre på stærk kritik fra en række yngre, venstreorienterede Demokrater, der har ført kampagne for en rigsretssag mod Trump. Det drejer sig blandt andre om Alexandria Ocasio-Cortez, Ilhan Omar, Rashida Tlaib og Ayanna S. Pressley, men også David Cicilline fra Rhode Island har sagt, at hvis "fakta tilsiger, at vi begynder at fjerne præsidenten, er vi forpligtet til at gøre det". Den fremtrædende demokratiske tilhænger, milliardæren Tom Steyer har også insisteret på at gå efter Donald Trump med alle midler.

Demokraterne i Repræsentanternes Hus har febrilsk overvejet alle muligheder for at indlede undersøgelser af Trumps anliggender, herunder hvordan man kunne kræve Trumps selvangivelser offentliggjort.

Der har således været et stort og voksende pres på Nancy Pelosi, og når hun nu har givet efter, kan det også skyldes, at Det Hvide Hus i forsommeren provokerede ved at rose formanden for at sige fra overfor ”radikale medlemmer” af Det Demokratiske Parti: ”En rigsretssag burde aldrig nogensinde have været på bordet”, sagde den daværende talskvinde Sarah Sanders.

Ved at være sidste udkald

Den afgørende grund til at Demokraterne nu presser på med en Rigsretssag er, at chancen måske ikke kommer igen. Tiden nærmer sig hastigt til valget i 2020, og allerede i februar 2020 afholdes der primærvalg/caucuses i Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina.

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere