Derfor forholder USA og EU sig passivt til Tyrkiets invasion i Syrien

Uafhængig kritik v/ Søren Skafte

Okt 10, 2019

0

Derfor forholder USA og EU sig passivt til Tyrkiets invasion i Syrien

Onsdag den 9. oktober 2019 kl. 15.10 meddelte Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, at den tyrkiske hær sammen med Den Frie Syriske Hær havde indledt #OperationPeaceSpring og trængt ind i det nordlige Syrien.

Den tyrkiske militæroperation i det nordøstlige Syrien kommer ikke uventet. En talsmand for Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, oplyste tirsdag den 8. oktober 2019, at Tyrkiets militære styrker sammen med Den Frie Syriske Hær, der kæmper mod præsident Bashar al-Assads styrker i Syrien, inden for "kort tid" ville krydse grænsen til Syrien.

Kurdiske væbnede enheder, YPG - People's Protection Units – og andre militser i koalitionen Syrian Democratic Forces, SDF, havde ifølge den tyrkiske talsmand, Fahrettin Altun to muligheder: De kan enten trække sig tilbage, eller vi vil som led i vores aktion mod ISIS bekæmpe dem, skrev den tyrkiske talsmand.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, meddelte allerede lørdag, at hans militær inden længe vil gå ind i de kurdisk-kontrollerede egne af Syrien. Samtidig har USA’s præsident, Donald Trump, beordret de amerikanske styrker i det nordøstlige Syrien til at trække sig ud af området. Med støtte fra en international koalition anført af USA har YPG og SDF-militserne ellers stået i frontlinjen i bekæmpelse af Islamisk Stat.

Erdoğans mål er angiveligt at angribe tilbageværende ISIS-styrker (og kurdiske militser, hvis de gør modstand) og skabe en såkaldt sikkerhedszone på mindst 20 miles eller godt 30 km i området mellem Tyrkiet og Syrien.

Formålet med sikkerhedszonen

Over for verdenssamfundet begrunder Tyrkiet invasionen og nødvendigheden af at etablere en bufferzone med, at den nuværende flygtningesituation er uholdbar. Tyrkiet har i de sidste år har taget imod mere end 3,5 mio. flygtninge fra især Syrien og Irak.

EU støtter Tyrkiets håndtering af mere end 2 millioner flygtninge med mere end 3 mia. euro om året, men Tyrkiet mener selv at de mange flygtninge er en langt større belastning for Tyrkiet. Den stadige uro i Syrien og Irak har forhindret repatriering af flygtningene. Tyrkiet har tidligere truet med at lade flygtningene rejse videre til Europa. Nu er planen at skabe en sikker bufferzone i Syrien, hvortil op mod 2 mio. flygtninge vil kunne repatrieres.

Tyrkiets betydning for håndteringen af flygtninge

Tyrkiets nøglerolle er årsagen til, at EU-landene - på trods af kritikken for islamisering, magtfuldkommenhed, svækkelse af retsstaten og krænkelse af menneskerettigheder - i disse tider, hvor Tyrkiet står over for store indre og ydre udfordringer, opretholder kordiale forbindelser til Tyrkiet under ledelse af præsident Recep Tayyip Erdoğan. Et ustabilt Tyrkiet ville i den nuværende situation være katastrofalt.

Det må derfor forventes, at EU - ligesom USA - forholder sig passivt mens den tyrkiske hær sikrer ”ordnede forhold” i det nordlige Syrien.

Baggrund om Tyrkiet

Frem til kupforsøget i juli 2016 var Tyrkiet et yndet rejsemål for danske turister - i 2015 knap 410.000. Kupforsøget mod præsident Erdoğan slog som bekendt fejl, og uanset de politiske forhold i Tyrkiet er turisterne – lokket af billige tilbud om ”all inclusive” - ved at vende tilbage.

Det danske udenrigsministerium gør dog opmærksom på, at der efter kupforsøget i juli 2016 var undtagelsestilstand i Tyrkiet frem til juli 2018. Der ses politi/militær i gaderne og der er øget kontrol ved indgange til turistattraktioner osv. Udenrigsministeriet anbefaler, at rejsende altid har gyldigt billed-ID og rejser til områder inden for en afstand af 10 km fra grænserne til Syrien og Irak frarådes.

Danskeres ferieboliger i Tyrkiet

Mange danskere har også været fristet af klimaet og det moderate prisniveau og købt feriebolig i Tyrkiet. Husejerne og hele ejendomsbranchen fik naturligvis, som alle andre, en grim overraskelse i forbindelse med kupforsøget i 2016 og præsident Erdogans efterfølgende anslag mod grundpillerne i et demokratisk retssamfund. I dag kan de mere end 6.000 danskere, der ejer en feriebolig i Tyrkiet, dog trøste sig med, at trods krænkelser af liberale frihedsrettigheder, er det i hvert fald endnu ikke gået helt så skidt på ejendomsmarkedet, som de kunne frygte.

NATO-landet Tyrkiet

Udover Tyrkiets status som billigt ferieland er Tyrkiet af uvurderlig betydning for vesten og for EU. Under den kolde krig var NATO-landet Tyrkiet med knap 80 mio. indbyggere og et frygtindgydende forsvar, et veritabelt bolværk mod Sovjetunionen. Samtidig spillede landet en afgørende rolle som regional stormagt på grænsen mellem Mellemøstens diktaturer og Europas demokratier. Siden har Tyrkiet – næsten - været et modelsamfund for et muslimsk demokratisk vækstsamfund i forhold til et radikaliseret islamisk Mellemøsten og en arabisk verden ramt af kaos og vold.

Forholdet til USA er ambivalent

Som medlem af NATO har Tyrkiet stået i en stærk position i regionen. En position Erdoğan udnytter ved enhver lejlighed, hvor han udfordres af Vesten.

Men hvad er årsagen til, at det tidligere tætte forhold til USA og resten af NATO er belastet?

I Tyrkiets øjne er der to væsentlige årsager: For det første har krigen i Syrien og det nordlige Irak påvirket forholdet mellem USA og Tyrkiet.

Tyrkiet har været en arg modstander af USA’s støtte til den kurdiske militære enhed YPG - People's Protection Units - i Nordsyrien, som Tyrkiet ser som affilieret med det forbudte Kurdiske Arbejderparti (PKK), der opfattes som en terrorgruppe, der truer den tyrkiske stat. YPG er sammen med andre militser indgået i koalitionen Syrian Democratic Forces, SDF, der har modtaget massiv støtte fra USA.

Dernæst blev NATO-landenes begrænsede og afventende reaktion under militærkupforsøget i juli 2016 noteret af Erdoğan og hans støtter, og begge forhold bliver af Tyrkiet tolket som NATO’s manglende solidaritet med landets bestræbelser på at sikre Tyrkiets stabilitet.

Forholdet til Rusland

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Erdoğan er gode venner. Opførelsen af Tyrkiets første atomkraftanlæg i Mersin regionen ved Middelhavet, atomkraftanlægget Akkuyu, der er budgetteret til over 16 milliarder euro (over 119 milliarder kroner), blev allerede aftalt med Rusland og påbegyndt i begyndelsen af 2015, men det blev midlertidigt stoppet, da Tyrkiet nedskød et russisk krigsfly på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien.

Nedskydningen udløste en dyb krise mellem de to lande, men de gode relationer er for længst genetableret, og Tyrkiet har siden - trods indædt modstand fra USA - købt russiske S-400 missilsystemer. NATO har ganske vist stationeret Patriot-missiler i Tyrkiet, men Tyrkiets manglende kontrol betyder, at disse missiler ikke anses for tilstrækkelige til at sikre Tyrkiets suverænitet.

Tyrkisk frygt for et ”Kurdistan”

Selvom det enorme flygtningepres i Tyrkiet ikke skal undervurderes, er et væsentligt motiv for den militære intervention en udbredt fornemmelse i Tyrkiet af, at landets sydlige grænse er truet af de kurdiske sikkerhedsstyrker i ”terrororganisationen” YPG.

PKK (Kurdistans Arbejderparti) har som bekendt siden 1984 med våben kæmpet mod den tyrkiske stat med sigte på at opnå en selvstændig stat - Kurdistan. Hvis kurderne får lov at bide sig fast i det nordlige Syrien og i Nordirak er dette mål indenfor rækkevidde.

De tyrkiske medier dækker invasionen massivt, og landets kendte kunstnere, musikere og andre kendisser har offentligt erklæret deres støtte til invasionen. Det er ligeledes klart, at langt hovedparten af den tyrkiske befolkning støtter de militære operationer. Erdoğan har gentagne gange fastslået, at de militære operationer for at sikre Tyrkiets grænse om nødvendigt vil fortsætte ind i alle de kurdisk kontrollerede områder i Syrien og i Irak.

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere