Frihed, cigaretter og flertalstyranni

Simon Siger v/ Simon Gardner Mogensen

Okt 07, 2019

0

Frihed, cigaretter og flertalstyranni

Så blev det cigaretternes tur. Endnu en genstand er lagt for had, i den kollektive sundheds og lykkes navn. Cigaretternes negative konsekvenser for samfundet som helhed, er blevet hegnspæl for debatten, hvor endnu en begrænsning af individets frihed er lagt for dagen.

En offentlig debat, hvor ingen midler lader til at vær for hårde at ty til, i overbevisningen om at vi kan få et sundere og dermed et lykkeligere liv. Med et flertal, der har sit på det tørre og en mulighed for kun at reducere en minoritets mulighed for at indrette sig som de ønsker, har debatten raseret.

Om det er diskussion om, hvorvidt prisen på en pakke cigaretter skal sættes op med 10kr, 20kr eller 60kr, snak om enten at sætte aldersgrænsen op eller helt forbyde den skadelige stang nikotin og tobak – så er der blot tale om forskellige former for flertalstyranni. Med flertallet som omdrejningspunkt for samfundets udvikling, er der tale om igangværende kollektivistisk orienteret udrensning af alle vaner eller tendenser, som ikke behager dem som er flest. 

Med cigaretter som den aktuelle syndebuk og angiveligt den største trussel mod kollektivets velbefindende i givne stund, er man begyndt fra central hånd at udrydde alle negative friheder. Med Socialdemokratiet som dem der svinger den populistiske pisk i disse tider, flankeret af detailreguleringsliderlige partier, der alle har i sinde at bestemme, hvad ’det gode liv’ er for en størrelse – kan man i fremtiden kun håbe på at stå på den rigtige side af flertallets lugen ud i minoriteternes friheder.

Dette er en kritisk tendens, hvor man inspireret af hegeliansk frihedstradition og nytteetikkens lykkefokus – hvor man har i sinde at benytte statens beføjelser, til fordel for kollektivets eufori. For det er det, som det repræsentative demokrati har udviklet sig til. Og for ikke at blive alt for akademisk eller filosofisk, så er det lidt mere jordnært sagt; at frihed fra noget, er udskiftet med, at man nu KUN har frihed til at træffe rigtige og sunde beslutninger, samt at den kollektive lykke står over individets frihed.

Et projekt, hvor staten har udviklet sig fra at agere katalysator der skal udvikle et sundt, lykkeligt og godt liv ved at sikre grundlæggende rettigheder for individets frihed og udfoldelse – til i dag at insistere på og fordre et centralt defineret lykkeligt og godt liv. Med værdier i øst og vest, der i mange tilfælde også er modstridende, er travlhed, sundhed, tid til familien, identifikation med sit arbejde, at kunne være noget andet end sit arbejde, foreningsliv/fritidsinteresser og meget andet, blevet noget staten skal opretholde og fremme. 

Som cigaretdebatten så fint demonstrerer, så er denne indretning af vores samfund en problematisk størrelse. Hvor man i sin udfoldelse af sit eget liv, skal forholde sig til, på hvilken side af flertallet man står på.

Og ikke nok med, at denne tradition har udviklet sig, inden for den måde vi har i sinde at udvikle samfundet – så har vi samtidigt gjort os alle afhængige af hinanden igennem velfærdsstaten. Da man i sin benyttelse af sine friheder skal tænke på hvilken indirekte indflydelse, som flertallet skal bebyrdes med. Ved alt fra hvilken uddannelse eller arbejde man får sig, til om man bliver ramt af sygdom og om ens alderdom kommer tidligere end andres. Altså står man nu ikke længere kun til ansvar for sine egne handlinger, men alle andres – hvilket giver et naturligt incitament til at begrænse andres muligheder, for at træffe omkostningsrige beslutninger.

Dermed burde hele debatten om cigarettens eksistensberettigelse og ønskede udfasning af det moderne samfund, stå som en af hvor tids sidste friheder.

Alligevel kan jeg naturligvis godt se det lyksalige i, at der i morgendagens Danmark ikke er nogen børn der starter med at ryge og at de nuværende rygere stopper med at ryge, så de kunne leve et længere, sundere og rigere liv. For der er ingen tvivl om, at argumenterne og fordelene for at lade være med at ryge vejer tungt. Men de hviler på en farlig præmis. Da dette ikke bare er en glidebane, men en tilgang og udvikling som bryder med de klassiske frihedstraditioner, hvor man passer sin egen kage og så længe man ikke er til skade for andre, så er man fri til at gør hvad der passer en.

I stedet bør man i et rigt og frit samfund som det danske, udelukkende efterstræbe at måle sin succes som nation ii den valuta, der hedder borgernes individuelle frihed. Dermed påbegyndes en udfasning af værdiladede centralt funderede målestokke, såsom folkesundhed og lykke. For sådanne begreber har ingen værdi, så snart de finder sted på bekostning af borgernes ret til at indrette sig som de ønsker.

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere