Min fars vold var straffen for at være en dårlig muslimsk pige

Forandring v/ Aishah Yatim

Nov 24, 2019

0

Min fars vold var straffen for at være en dårlig muslimsk pige

Jeg har oplevet fysisk og psykisk vold begået i islams navn af min egen far.

Der er en episode, som jeg husker særlig meget. Jeg var cirka 18 år. Jeg var lige blevet færdig med en vigtig eksamen som jeg skulle bruge til at læse videre på højskole. Jeg fik mig en kæreste. Min allerførste kæreste. Jeg var glad for ham. Jeg inviterede min kæreste hjem til mig, så han kunne lære min familie at kende.

Min intention var måske at finde en løsning på, at jeg kunne komme fri af min fars kontrol. Da min kæreste skulle hjemme igen, havde jeg besluttet mig for at følge ham hen til busstoppestedet. Klokken var cirka 19.30 om aftenen, og bønnen fra den nærmeste moské havde lige været i luften for at kalde til Maghrib (bøn ved solnedgang).

Jeg var glad for min kæreste og kunne se en lysere fremtid sammen med ham. Han kunne være min billet til friheden. Vi begyndte at holde i hånden mens vi kyssede hinanden på munden. Det skulle vise sig at være en skæbnesvanger handling som tændte min fars vrede.

Det som jeg ikke vidste, var at min far havde fulgt efter mig og min kæreste på sin motorcykel. Det var mørkt og solen var lige gået ned og efterladt en kold og mørk jord. Lige så kold og mørk var min far. Det var flere motorcykler som kørte forbi os. Lige pludselig opdagede jeg en motorcyklist som jeg kunne genkende. Det var min far. Han stoppede ikke, men da kunne jeg mærke, at jeg var “busted” på stedet. Der løb det koldt ned ad ryggen på mig.

Da jeg kom hjem igen, kunne jeg på lang afstand fornemme, hvad det var, der skulle til at ske. Jeg var virkelig bange og havde ondt i maven. Stilheden, da jeg trådte ind ad døren, var så skræmmende. Der var ingen at se. Huset var helt forladt. Min mor og mine søskende var ikke at finde nogle steder.

Jeg måtte tage straffen alene. Der var ingen hjælp at hente. Afregningens time var kommet. Ingen forklaring, ingen kommunikation. Jeg følte mig sårbar og helt alene.

På et splitsekund så jeg min far komme ud af ingenting, uden at sige noget. Jeg nåede at registrere min fars ansigt. Hans ansigt var rødt som solen, der lige var gået ned for en halv time siden. Jeg kunne mærke hans raseri og vrede.

Det var de underligste ting, som jeg lagde mærke til, inden den første lussing ramte min venstre kind. Det var som om min far havde fået to små horn på tindingerne. Min far lignede en djævel. Helt ærligt, det var han også. Min far havde forvandle sig til en djævel. Jeg kunne ikke genkende min far.

Så faldt de to slag på mit ansigt med den største kraft. Jeg var ikke i tvivl om, hvad min fars intention var med slagene. Det var min fars ord til mig. Det var min fars måde at kommunikere. Han kunne ikke finde ud af at kommunikere. Han kunne ikke engang tale på fornuftig vis til sine egne børn. Min far var en mand som var følelsesmæssigt handicappet. Han var en psykopat. Han var kynisk, og han var ligeglad.

Min far brugte kun sin højre hånd. Det første slag med håndfladen og det næste slag med sin baghånd. Det andet slag var det kraftigste da han havde hele sin krop som støtte. Instinktivt kastede jeg mig omtumlet på gulvet. En hurtig reaktion, hvor jeg holdt begge arme over mit ansigt for at undgå at få flere slag. Jeg lå på gulvet, jeg krøb mig sammen som en baby.

I det sekund ville jeg ønske, at jeg stadig lå i min mors mave. I min mors mave, hvor der var trygt og rart. Det sortnede lige i et par sekunder, og jeg følte mig svimmel. Det ringede for mine ører. Jeg lignede en bokser som lige har fået et ”knockout.

Jeg tog mig sammen og valgte at blive siddende på gulvet. Chokeret, fortvivlet og uden overhovedet at kunne forstå, hvad der var sket. Jeg havde lyst til at skrige og råbe ad min far. Med alle de bandeord som jeg kunne sige.

Jeg ville gerne fortælle min far hvor stor smerte og ydmygelse han havde påført mig. Men der var ingen lyd, der kom ud af mig. Der var ingen stemme der kom ud af mig. Det var så ydmygende. Det var så nedværdigende. Jeg følte mig så lille. Jeg var intet værd for min far for det jeg har gjort.

Jeg var en dårlig og ussel datter, som havde syndet. Volden var prisen jeg måtte betale for at være en dårlig muslimsk pige. Jeg så min far gå. Han efterlod mig grædende på gulvet.

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere