Økonomi for venstrefløjsere - del 4: Kontanthjælp knuser de fattige

Borgerlighed for begyndere v/ Ole Krarup

Okt 13, 2019

0

Økonomi for venstrefløjsere - del 4: Kontanthjælp knuser de fattige

Karrierepolitikerne i Folketinget diskuterer med jævne mellemrum kontanthjælpen. Skal den sættes op eller ned? Borgerlige foreslår somme tider at sætte den en smule ned, så det bedre kan betale sig at arbejde. Dette forslag bunder naturligvis i, at de er nogle grådige, ildspyende storkapitalister, der hader fattige mennesker med en brændende lidenskab og vil gøre alt, hvad der står i deres magt, for at fratage dem deres sidste livline og trampe dem ned i fattigdomssølet med ansigtet først. 

I dette indlæg, vil jeg uddybe nogle snedige argumenter, som man kan bruge til at narre folk til at tro, at kontanthjælp og lignende offentlige udbetalinger gør mere skade end gavn. Med lidt held kan jeg bilde dig ind, at et værdigt, rigt (måske endda meningsfuldt!) liv kan opnås uden almisser fra vores allesammens nådige, gavmilde socialistelite.

1. Der var engang.

Forestil dig et land, som oplever en pludselig stigning i landbrugsbefolkningen. Gårde og landsbyer bliver så spækkede med ledige hænder, at de ikke allesammen kan drive kvæg og høste korn. En mejetærskerfabrikant i hovedstaden får nys om denne situation. Han indser, at det store udbud af arbejdskraft betyder, at den kan fås til en billig pris. Derfor tilbyder han de mange landarbejdere et job i hans fabrikker, hvis de er villige til at flytte. De arbejdsløse bønder vurderer, dette tilbud er udsigten til fattigdom i hjembyen overlegent og accepterer. Fabrikantens konkurrenter opdager fidusen og gør ham kunsten efter. Flere hentes ind fra landet, flere mejetærskere produceres, og den billige mad, som disse skaber, betyder, at flere har råd til bedre boligforhold, tøj og uddannelse til deres børn. 

Ovenstående er i store træk, hvad Danmark gennemgik i 1800-tallet. Det var en tid med minimal offentlig indgriben i økonomiske og sociale forhold (i hvert fald sammenlignet med nutiden). Fordi landbefolkningen voksede og fordi de havde et incitament til at opsøge nye muligheder, slap de for at leve i fattigdom på landet. Deres masseproduktion af bl.a. landbrugsudstyr reddede tilmed tusinder fra opslidende manuelt landbrugsarbejde. 

2. Hvad nu hvis?

Hvad ville der være sket, hvis datidens politikere havde givet de arbejdsløse bønder understøttelse, fx ved at beskatte storbyens fabrikanter? De har jo mange penge, så logisk set må det være både retfærdigt og gavnligt at konfiskere midlerne og give dem til andre. Hvis hver ledig bonde modtog 1 daler om måneden, skal fabrikanterne som minimum tilbyde denne sum, for at lokke ham til at arbejde i byen. Den højere skat betyder, at kun de rigeste fabrikanter har råd til at ansætte bønderne. Af disse er det kun de mest produktive, som bliver ansat og opnår værdifulde mekaniske færdigheder. Nærmest ingen mejetærskere produceres og madpriserne forbliver høje. Den ene daler, der kunne have købt brød til en hel uge kan knap og nap skaffe en skorpe. Bønderne vil forståeligt nok klamre sig til daleren og hylde de politikere, der har franarret dem deres fremtid. 

3. Økonomisk analfabetisme. 

Når nutidens politikere diskuterer økonomi, drukner snakken ofte i statistik, procenttal og BNP-fremskrivninger. Nærmest ingen borgerlige indser, at økonomi kun kan forstås ud fra de incitamenter, som individuelle mennesker står overfor. Derfor er de ude af stand til at for alvor at gå venstrefløjens økonomiske voodoo på klingen og forklare den menige dansker præcis hvordan, de bliver taget ved næsen af det offentlige. Følgeligt, er det let at dæmonisere dem, der ønsker at reducere diverse ydelser af helt rationelle grunde. 

Venstrefløjens legitimitet bygger i høj grad på myten om, at deres ekspertise og indgreb i folks dagligdag og privatøkonomi er til gavn for alle. Kun ved at kortlægge og klargøre deres skadelige effekter for befolkningen, kan Danmarks fattige reddes fra stilstand og hjælpeløshed. 

I næste indlæg, vil jeg vælte én af grundpillerne i venstrefløjens økonomiske mytologi - påstanden om, at "arbejdet er mere værd end lønnen" og at ansatte derfor udnyttes af arbejdsgiveren. Indtil da, så overvej følgende spørgsmål: "Vil du hellere have 100 kr om ugen i 10 uger eller 1050kr om 10 uger?"

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere