Socialdemokraterne og SF har bebudet skattestigninger på hele 33 mia. kr. Men det benægtede Helle Thorning Schmidt kategorisk i TV2’s 19-nyheder i søndags. CEPOS’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen, havde i et båndet indslag sagt, at skattestigninger på 33 mia. kr. fra 2011 til 2013 ikke harmonerede med, at socialdemokraterne forsøgte at sælge sig som erhvervslivets parti.
Konfronteret med dette svarede Helle Thorning: ”For det første er jeg nødt til at sige, at når CEPOS siger, at vi vil trække 33 mia. kr. ind i nye skatter, passer det ganske enkelt ikke. Så det er helt forkert”.
Den overraskede studievært, Cecilie Beck, gjorde opmærksom på, at tallet fremgik af Socialdemokraternes eget finanslovsudspil, og at forslaget blandt andet indbefattede, at erhvervsskatterne skal øges.
Men det ville Helle Thorning ikke høre tale om ”Nej. Det passer altså ikke, det du siger”, sagde hun bestemt. Og fortsatte: ”Det vi har sagt … er at de finansielle virksomheder … kommer til at betale lidt mere i skat. Men det helt almindelige erhvervsliv kommer ikke til at få en hårdere belastning end den de har i dag”.
Studieværten nævnte nogle eksempler på nye skatter på erhvervslivet, som S og SF foreslår. Men Thorning insisterede: ”Vi har sagt, at de finansielle virksomheder kommer til at betale noget mere”, gentog hun.
Sandheden er, at S og SF foreslår en række skattestigninger, som ikke blot vil ramme den finansielle sektor. De vil i allerhøjeste grad belaste det helt almindelige erhvervsliv hårdere end i dag.
S og SF foreslår samlede skattestigninger på 33,3 mia. kr. Dette fremgår af bilagstabel 1 på side 15 i deres finanslovsforslag. Skatterne frem til 2013 hæves med 31,5 mia. kr. Oveni dette skal lægges yderligere stigninger, som bebudes i bilagstabel 2 på side 16. Her fremgår det, at man vil indkræve 6,6 mia. kr. ekstra ved at holde op med at regulere skattegrænser men til gengæld give 4,8 mia. kr. tilbage i øget beskæftigelsesfradrag, altså en yderligere nettostigning på 1,8 mia. kr. Lagt oveni de allerede annoncerede 31,5 mia. kr. giver dette en samlet skattestigning på 33,3 mia. kr.
Enten vil Helle Thorning Schmidt ikke stå ved sit eget partis skattepolitik eller også kender hun den ikke.
I den omtalte TV-udsendelse var Thorning i debat med administrerende direktør Niels B. Christiansen fra Danfoss. Han påpegede, at erhvervslivet har brug for politiske tiltag, som nedbringer omkostningsbyrden og efterspurgte lavere selskabs- og personskatter. Endvidere mente han, at forholdet mellem den offentlige og den private sektors størrelse var kommet ud af balance. Og han efterlyste derfor mindst nulvækst i det offentlige forbrug og helst en reduktion i de kommende år.
På alle de nævnte punkter trækker S og SF i den modsatte retning: højere erhvervsskatter, højere personskatter og større offentligt forbrug.
Helle Thorning svarede, at vi alligevel ikke kan ”få så lave lønninger og så lave skatter, som man har i andre dele af verden. Derfor skal vores vigtigste konkurrencekraft bygges på, at vi har de bedste hoveder”.
Men som Niels B. Christiansen påpegede, konkurrerer vi ikke kun med Kina men også med for eksempel Tyskland, som i dag har lavere omkostninger end Danmark. Endvidere vil bedre uddannelse tidligst give nogen form for gavnlig effekt for erhvervslivet om 5-10-15 år. S og SF har ingen bud på, hvad der skal ske i mellemtiden.
”Flere penge til uddannelse” er et meget lille erhvervspolitisk figenblad for Thorning og Søvndal. Ud af de 33 mia. kr. i skattestigninger går kun en mindre del til uddannelsessektoren. Og det er tvivlsom om problemerne i vores uddannelsessektor kan løses ved at tilføre flere penge. Danmark er i forvejen det land i OECD, der bruger flest penge på videregående uddannelse. Også vores folkeskole er en af verdens dyreste.
Den triste sandhed er, at oppositionen ikke har fremlagt brugbare bud på, hvordan dansk erhvervslivs konkurrenceevne kan styrkes. Tværtimod trækker man i den gale retning. Det skal påpeges, at også regeringen lægger op til skattestigninger på 10 mia. kr. i de kommende år, hvilket er kritisabelt. Men oppositionen vil hæve skatterne mere end tre gange så meget og vil sløjfe regeringens strukturforbedrende forslag, for eksempel forkortelsen af dagpengeperioden til to år.
Under sin landsmødetale i sidste weekend talte Thorning om partiets udstrakte hånd til erhvervslivet. Problemet er, at hånden rækkes ud for at gå på strandhugst i erhvervslivets lommer.
(Denne artikel blev bragt i Politiken den 2. oktober 2010 som min faste lørdagsklumme Modpol, der bringes hver anden lørdag).
Konfronteret med dette svarede Helle Thorning: ”For det første er jeg nødt til at sige, at når CEPOS siger, at vi vil trække 33 mia. kr. ind i nye skatter, passer det ganske enkelt ikke. Så det er helt forkert”.
Den overraskede studievært, Cecilie Beck, gjorde opmærksom på, at tallet fremgik af Socialdemokraternes eget finanslovsudspil, og at forslaget blandt andet indbefattede, at erhvervsskatterne skal øges.
Men det ville Helle Thorning ikke høre tale om ”Nej. Det passer altså ikke, det du siger”, sagde hun bestemt. Og fortsatte: ”Det vi har sagt … er at de finansielle virksomheder … kommer til at betale lidt mere i skat. Men det helt almindelige erhvervsliv kommer ikke til at få en hårdere belastning end den de har i dag”.
Studieværten nævnte nogle eksempler på nye skatter på erhvervslivet, som S og SF foreslår. Men Thorning insisterede: ”Vi har sagt, at de finansielle virksomheder kommer til at betale noget mere”, gentog hun.
Sandheden er, at S og SF foreslår en række skattestigninger, som ikke blot vil ramme den finansielle sektor. De vil i allerhøjeste grad belaste det helt almindelige erhvervsliv hårdere end i dag.
S og SF foreslår samlede skattestigninger på 33,3 mia. kr. Dette fremgår af bilagstabel 1 på side 15 i deres finanslovsforslag. Skatterne frem til 2013 hæves med 31,5 mia. kr. Oveni dette skal lægges yderligere stigninger, som bebudes i bilagstabel 2 på side 16. Her fremgår det, at man vil indkræve 6,6 mia. kr. ekstra ved at holde op med at regulere skattegrænser men til gengæld give 4,8 mia. kr. tilbage i øget beskæftigelsesfradrag, altså en yderligere nettostigning på 1,8 mia. kr. Lagt oveni de allerede annoncerede 31,5 mia. kr. giver dette en samlet skattestigning på 33,3 mia. kr.
Enten vil Helle Thorning Schmidt ikke stå ved sit eget partis skattepolitik eller også kender hun den ikke.
I den omtalte TV-udsendelse var Thorning i debat med administrerende direktør Niels B. Christiansen fra Danfoss. Han påpegede, at erhvervslivet har brug for politiske tiltag, som nedbringer omkostningsbyrden og efterspurgte lavere selskabs- og personskatter. Endvidere mente han, at forholdet mellem den offentlige og den private sektors størrelse var kommet ud af balance. Og han efterlyste derfor mindst nulvækst i det offentlige forbrug og helst en reduktion i de kommende år.
På alle de nævnte punkter trækker S og SF i den modsatte retning: højere erhvervsskatter, højere personskatter og større offentligt forbrug.
Helle Thorning svarede, at vi alligevel ikke kan ”få så lave lønninger og så lave skatter, som man har i andre dele af verden. Derfor skal vores vigtigste konkurrencekraft bygges på, at vi har de bedste hoveder”.
Men som Niels B. Christiansen påpegede, konkurrerer vi ikke kun med Kina men også med for eksempel Tyskland, som i dag har lavere omkostninger end Danmark. Endvidere vil bedre uddannelse tidligst give nogen form for gavnlig effekt for erhvervslivet om 5-10-15 år. S og SF har ingen bud på, hvad der skal ske i mellemtiden.
”Flere penge til uddannelse” er et meget lille erhvervspolitisk figenblad for Thorning og Søvndal. Ud af de 33 mia. kr. i skattestigninger går kun en mindre del til uddannelsessektoren. Og det er tvivlsom om problemerne i vores uddannelsessektor kan løses ved at tilføre flere penge. Danmark er i forvejen det land i OECD, der bruger flest penge på videregående uddannelse. Også vores folkeskole er en af verdens dyreste.
Den triste sandhed er, at oppositionen ikke har fremlagt brugbare bud på, hvordan dansk erhvervslivs konkurrenceevne kan styrkes. Tværtimod trækker man i den gale retning. Det skal påpeges, at også regeringen lægger op til skattestigninger på 10 mia. kr. i de kommende år, hvilket er kritisabelt. Men oppositionen vil hæve skatterne mere end tre gange så meget og vil sløjfe regeringens strukturforbedrende forslag, for eksempel forkortelsen af dagpengeperioden til to år.
Under sin landsmødetale i sidste weekend talte Thorning om partiets udstrakte hånd til erhvervslivet. Problemet er, at hånden rækkes ud for at gå på strandhugst i erhvervslivets lommer.
(Denne artikel blev bragt i Politiken den 2. oktober 2010 som min faste lørdagsklumme Modpol, der bringes hver anden lørdag).
