Havde den hårdtarbejdende dansker og dansk erhvervsliv troet eller håbet på, at en efterlønsreform skulle finansiere skattelettelser, komme erhvervslivet til gode samt investeres i vækstskabende tiltag, så tager de ifølge Venstre og Danmarks Finansminister grueligt fejl.
De 18. mia. kr. som årligt bliver sat fri ved en reform af efterlønnen, betyder ifølge Finansminister Claus Hjort Frederiksen unægtelig en større offentlig sektor, hvor efterlønsreformen, til skræk for liberale vælgere, i værste tilfælde kan give Venstre og Konservative råderum til at ansætte 36.000 flere offentlig ansatte, hvilket vil betyde en tilbygning af den i forvejen verdens største offentlige sektor.
Dette kunne man læse i Børsen af d. 27. jan., hvor Finansministeren udtalte følgende omkring en efterlønsreform - “Med reformen køber vi noget luft til, at vi fortsat kan udbygge velfærden i samfundet”, hvorefter det også fremgår af artiklen af omtalte dato, at varslede reformer af SU og førtidspension også skal kanalisere kapital over på andre offentlige konti, og altså at den frigjorte “reformkapital” tager en lang vej udenom erhvervslivet og vækstskabende tiltag.
Såfremt Finansministeren står ved sin udtalelse om en markant udbygning af den offentlige sektor, må det borgerlige Danmark håbe og have tillid til, at Radikale Venstre og Liberal Alliance vil nægte at lægge mandater til en reform, som har til formål at sikre ansættelsen af flere offentligt ansatte samt fordyre velfærdssamfundet.
I reformens nuværende form er det langt fra sikkert, at en reform med positiv økonomisk effekt vil kunne skaffe 90 mandater i Folketinget, og vi kan takke S, SF, Ø og DF for kampen mod reformer, der kommer vores samfund til gavn, styrker vores erhvervsliv og forbedrer samfundets økonomiske sundhedstilstand.
Men såfremt, at Venstre med en efterlønsreform vil øge den offentlige beskæftigelse med den frigjorte kapital, er det svært at se, hvilke partier i Folketinget, der reelt er de største hindringer på vejen mod et stærkere samfund, reformer med positiv liberal-økonomisk effekt og et mere konkurrencedygtigt erhvervsliv.
Med en efterlønsreform kunne man have investeret i vækstskabende skattelettelser til husholdninger og selskaber, og man kunne med samme reform have øget beskæftigelsen med omkring 70.000 frem mod 2020‘erne. Nu er i stedet der lagt op til dyrere velfærd og flere personer på statens lønningsliste.
Der er desværre slet ingen tvivl om, at mange uansvarlige vælgere vil flygte skræmte over til rød stue, hvis efterlønnen , som Liberale Alliance mener, skal bruges på skattelettelser, og der er nu heller ingen tvivl om, at en stor del af de 70.000 personer, som arbejdsstyrken ventes af stige med grundet en efterlønsreform, skal finde ansættelse i den offentlige sektor.
Spørgsmålet er så, om det liberale, borgerlige Danmark egentlig ikke blot skal være udmærket tilfredse med rød stues kamp mod en efterlønsreform; en reform af efterløn, SU og førtidspension vil ifølge Venstre blot betyde større offentlige udgifter, og i sidste ende er det vel ligemeget, om vi betaler raske personer for at gå på pension eller om vi ansætter flere personer i den offentlige sektor, der slet ikke er behov for.