Der tales så meget om velfærd - men hvad er det egentligt for en størrelse?
Det er der givetvis lige så mange meninger om, som der er mennesker i verden. Jeg vil nu alligevel gøre forsøget, og give mit eget bud på det. Jeg vil samtidig prøve at ridse nogle af de ting op, som efter min egen mening, er "galt" med velfærden i vores land.
Både regeringen og oppositionen taler ufatteligt meget om velfærd, hvad de gerne vil gøre for at bevare den, og hvor galt det vil stå til med velfærden, hvis modparten får lov at bestemme i fremtiden.
Måske er det på tide, at vi gør op med os selv hvad vi egentligt ønsker ud af velfærden. Ingen kan vel være i tvivl om at vi skal hjælpe de svage? Men hvem er disse svage? Er man svag når man er syg, handicappet, ufrivilligt arbejdsløs eller bare har været uheldig? Ja, det vil de fleste jo mene at man er.
Vores velfærd har efterhånden spredt sig ud, og dækker nu et område som er så stort, så man skulle tro at vi var en nation af svage. Heldigvis er det jo langt fra sandt. Tværtimod.
Men vi har efterhånden vænnet os til, at det offentlige klarer en så stor del af vores problemer, hvor små de end måtte være, så vi er nået til et punkt, hvor ingen behøver at tage ansvar for deres eget liv længere.
Det er til gengæld et problem, som det offentlige og staten ikke kan løse! Det må vi selv gøre op med, og det kan kun gå for langsomt.
Vi er nået et mætningspunkt, som gør at der nu bliver skåret i den helt basale velfærd, for der er ikke råd til det hele.
Der findes mange eksempler.
Er det f.eks. rimeligt at staten skal betale for viagra til en borger? er det en ret at kunne få sex som det offentlige så må betale for? Hvis det var tilfældet, så skulle alle jo kunne have ret til at tage på bordel, på det offentliges regning. Det kunne da være festligt! Man kan måske argumentere for, at det ikke er de store beløb vi taler om her. Det er det givetvis ikke, men det illustrerer hvor vi er nået til.
Hvad vil vi helst have? at der er råd til de helt basale velfærdsydelser som skoler og hospitaler, eller skal hr. X have Viagra betalt efter hans eget forgodtbefindende?
Hvad med kunstig befrugtning? er man så svag fordi man ikke kan få børn af naturlig vej, at det bliver en offentlig opgave at betale for det? Det skurrer i mine ører at, man kræver det betalt af staten for at få børn. Børn er i forvejen temmeligt dyre at have, hvis man ikke kan betale de 15-20.000 kr det koster at få en kunstig befrugtning, har man så råd til at have børn overhovedet?
Igen må man stille spørgsmålet: er det rimeligt at fru Hansen på 90 kun kommer i bad hver fjerde uge, fordi et par med to gode lønninger ønsker sig et barn? Hvis der ikke er råd til begge dele, hvad er så mest rimeligt?
Lad os fortsætte i børneafdelingen. er det et problem, at man faktisk kan leve et ganske komfortabelt liv på det offentliges regning, alene ved at få børn? Ja, det mener jeg så absolut at det er. Samfundet har brug for børn, for at sikre fremtiden. Men det kræver, at det er børn som får en god og sund opvækst, hos forældre som virkelig ønsker sig børn, og ikke har fået dem fordi det er god forretning.
Selvfølgeligt er der masser af sunde raske børn, som vokser op i store børneflokke med få midler, og bliver gode og fornuftige samfundsborgere, men når det er sagt, så bør det helt enkelt ikke være muligt at leve af at få børn. Det er simpelthen ikke rimeligt, og det tager midler væk fra andre basale velfærdsydelser.
Er det rimeligt at sende en børnecheck, til en familie med en indkomst på knap en million? Kunne de penge ikke bruges bedre et andet sted?
Vi har også en anden gruppe, som vi bliver nødt til at kigge på. Førtidspensionisterne, hvad er formålet med en førtidspension? Det må vel være forbeholdt dem, som af den ene eller den anden grund ikke kan arbejde. Bør det være et sted hvor vi "parkerer" folk som man ellers ikke ved hvad man skal gøre med? Er det velfærd? At blive parkeret resten af livet som 30 årig, på en offentlig ydelse, uden nogen form for fremtid, eller modydelse? For nogen er det sikkert vældig rart og behageligt. Men jeg kan ikke forestille mig, at flertallet synes det er den rigtige løsning. Hvorfor gør vi det ikke tidsbegrænset? Man kan jo sagtens være psykisk syg, og blive helbredt efter en årrække, måske bare nok til et skånejob? Vil det ikke være at foretrække?
Det koster ufattelige summer at holde den slags "parkeringspladser" kørende, og det er ikke værdigt for dem som bliver parkeret, de er frataget enhver form for ansvar for deres eget liv, og det er ikke rimeligt for resten af befolkningen som arbejder fra 8 til 16 hver dag.
Hvad så med efterlønnen, er det velfærd? Ja, så absolut! Det er da fantastisk at være borger i et samfund, som har råd til at sende arbejdsduelige mennesker på efterløn, så de kan spille golf, og hygge sig i deres hacienda på solkysten. Problemet er bare, at det har Danmark ikke råd til. Vi mangler arbejdskraft i fremtiden, og så betaler vi raske, rørige mennesker for at lade være med at arbejde! Det er jo det rene glade vanvid, og hvad værre er, de penge som det koster, de tages igen fra de mere basale velfærdsydelser, og dem kan vi altså ikke undvære.
Helle Thornings Schmidt fremsatte i Topmødet forleden på TV2 postulatet, at 75% af dem på efterløn er nedslidte fabriks og maskinarbejdere som har brug for at gå på efterløn. Jeg ved ikke hvor de tal kommer fra, og jeg formoder at det er et gæt. Hvis man ikke skal fremvise en lægeerklæring for at få efterløn, hvorfra ved man så at folk er nedslidte? Det er jo en ret at gå på efterløn, hvis man opfylder betingelserne, og man skal ikke godtgøre at man har brug for efterlønnen. Jeg mener at efterlønnen skal afskaffes hurtigst muligt, hvis folk er nedslidte og ikke kan arbejde mere, så har vi stadig førtidspensionen som mulighed, og det er jo en basal velfærdsydelse for dem som vitterligt er nedslidte. Det bør der være råd til, men det bliver et problem i fremtiden, hvis efterlønnen får lov at fortsætte.
Jeg tror, at jeg taler for størstedelen af befolkningen når jeg siger, at ingen har noget imod at betale skat for at vores børn kan få de bedste skoler i verden, eller at fru Hansen kan få bad hver dag, eller at den soldaterenke som har mistet sin mand og forsørger i Afghanistan, kan få al den hjælp hun og måske deres børn har brug for. Men vi har sandelig noget imod at betale skat, for at der bliver uddelt viagra, at der findes "parkeringspladser" for mennesker som man ellers ikke lige ved hvad man skal gøre med, eller at direktør Petersen med frue ønsker at spille golf på solkysten de næste fem år.
Vi bliver ganske enkelt nødt til at refomere vores velfærdsydelser, vi bliver nødt til at tænke i princippet "need to have" og "nice to have"
Det er "need to have" at vi har politi, ambulancer, brandvæsen, læger og hospitaler, forsvar og infrastruktur som veje, jernbaner, lufthavne og så videre. Det er også "need to have" at vi har gode skoler, universiteter og uddannelse i almindelighed, og det er også "need to have" at der er plejehjem, ældre og hjemmepleje, fritidsordninger og tilbud til børn og unge. Det er "need to have" at vi har en offentlig administration som er effektiv, fremtidssikret og gør livet lettere for borgerne, og det er "need to have" at vi har basale ydelser til dem som ikke kan klare sig selv.
Når alt det fungerer, så kan vi begynde at tænke i "nice to have" - alt det som vi gerne vil have, men som ikke er absolut nødvendigt, som f.eks. efterløn, kunstig befrugtning og viagra betalt af det offentlige.
Tænk hvis en virksomhedsleder ved, at det koster 9,9 millioner at betale virksomhedens lønninger, bygninger, telefon og el, inventar osv. og man også ved at man kun er tildelt 10 millioner af virksomhedens ejere og aktionærer, og man så forlods købte for 5 millioner kroner nye firmabiler, bare fordi det kunne være rart, og bagefter forventede at virksomhedens ejere, og aktionærer, lige smider fem millioner ekstra.
Hvis man gjorde det, mon så ikke at man kunne kalde det for stærkt karriereforkortende?
Vi må gøre op med offermentaliteten som gør os alle til ofre som skal forsørges af staten i større eller mindre grad, og vi må tage ansvar for vores eget liv, og vi må reformere velfærden, for at sikre den i fremtiden.
Giv Liberal Alliance din stemme, og vær med til at sikre fremtiden for os alle!
