Det er efterhånden gået op for de fleste, at Helle Thorning og hendes regeringshold er kommet ualmindeligt skidt fra start, og det er sket samtidig med at Socialdemokratiet har slået nye negative rekorder i vælgertilslutning. Vælgerne demonstrerer dagligt i opinionsundersøgelser, at tømmermændene har meldt sig, og et stigende flertal drømmer om en Lars Løkke som statsminister.
Sideløbende med den udvikling er vi vidne til en pinagtig retorik fra regeringspartierne, som hver eneste gang de skal fremlægge egne initiativer og resultater åbenbart har behov for at henvise til "det fallitbo" eller det "håndværkertilbud" de har overtaget fra den foregående regering. Mantraet er at "det er de andres fejl" - og det der ikke er de andres fejl er udefra kommende.
Min mission er ikke her at forsvare den tidligere regering, for de havde faktisk 10 år til at gennemføre en borgerlig-liberal politik - men de turde ikke når det kom til stykket. Min mission er derimod at fokusere på at oppositionen har haft de samme 10 år til at forberede deres eget alternative bud på en politik. Stort set hele den sidste valgperiode blev brugt til at "lege valgkamp", og på det grundlag kunne man forvente, at der også var blevet brugt lidt tid på at forberede, hvad en eventuel magt skulle bruges til.
Nu har de magten, men enten ved de ikke hvad de skal gøre eller også tør de ikke. I stedet står vi med den vel dårligst forberedte regering Danmark har haft i nyere tid, og når dette kombineres med regeringens manglende erfaring, så har vi opskriften på den katastrofestart vi har været vidne til.
På trods af undskyldningerne er sagen i al sin pinagtige enkelthed, at finanskrisen har raset siden 2007, og regeringen kendte den økonomiske situation - både i udlandet og i Danmark - da de trådte til. Der er ingen grund til at spille overrasket her. Sagen er også, at de 3 regeringspartier kendte hinandens politiske ambitioner i god tid før valget, og de havde god tid til at afstemme forventningerne. Heller ikke her er der grund til at spille overrasket - eller henvise til de nødvendige kompromisser.
Vi (vælgerne) er trætte af at høre på dårlige undskyldninger, og vi er trætte af høre forklaringer på hvad vi ikke kan og hvorfor. Derimod vil vi gerne høre hvad vi kan og hvordan. Hvad er den nye regerings politiske visioner, hvor er det de vil føre Danmark hen, og hvordan (og hvornår) har de tænkt sig at gøre det?
Regeringen ville magten, og den fik de - også selv om det tydeligvis var udtryk for en flygtig frustration hos tilstrækkeligt mange vælgere til at pendulet en kort stund kunne svinge over til R-S-SF. Nu er det på tide at regeringspartierne indser, at med magten følger også ansvaret. Det er på tide at de vedstår sig arv og gæld og fokuserer kræfterne på at løse problemerne. Kan de ikke det, må de træde tilside og udskrive valg.
Jeg medgiver at det er absurd at tale om nyvalg efter kun 100 dage, men situationen er absurd, og vi har fået en absurd regering. Hvis de ikke vil regere må de vige pladsen for andre som vil. Det er ikke nok at ville man skal også kunne, og Helle Thornings regering kan tilsyneladende ikke.
