Regeringen vil øge ulandsbistanden med 600 mio. kr.
Udviklingsminister Christian Friis Bachs (R) begrundelse for forslaget er meget sigende:
Det er et rigtig godt signal. Også til resten af verden. Vi lukker os ikke inde. Vi kigger ud i den store verden,
Regeringen vil altså give flere af skatteborgernes penge til ulandsbistand, ikke fordi ulandsbistand virker, men fordi det sender et (skatteyderbetalt) signal om, at den nye regering er sådan nogle gode mennesker.
Det er skandaløst.
Det er sagt mange gange før, men det fortjener at blive sagt igen: Privatisér ulandsbistanden og giv pengene tilbage til borgerne som skattelettelser:
- Der er ingen fornuftig grund til, at ulandsbistand skal være skatteyderfinansieret, når der findes hundredvis af bistandsorganisationer og NGO’ere, der har det som deres levebrød at dele ud af andre menneskers penge. Enhver kan vælge, om de vil give en ged til Grækenland, støtte kvinder i Bangladesh, AIDS bekæmpelse i Sydafrika, brøndgravning i Sudsudan eller …
- Ingen af de sædvanlige økonomiske begrundelser for offentlige udgifter gør sig gældende for ulandsbistand vedkommende. Der er ingen eksterne effekter, ulandsbistand er ikke et ”offentligt gode”, og der er ingen sociale hensyn, som ikke kan varetages af private.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt ulandsbistand skal være skatteyderfinansieret eller privat finansieret, er det sådan set irrelevant, at ulandsbistand ikke virker. At det blot er et enormt spild af skatteborgernes penge. Professor Martin Paldam fra Århus Universitet har forsket i bistandseffektivitet, og han har undersøgt alle tidligere studier af bistandseffektivitet, og konklusionen er klar: Der er ikke robuste og signifikante positive effekter af ulandsbistand.
Tilhængerne af mere ulandsbistand er heller ikke interesseret i den slags fakta. De er nemlig ikke andet end moralske korsfarere, der er mere optaget af at føle sig som gode mennesker end rent faktisk hjælpe verdens fattige.Det bekræftes til fulde af udviklingsministerens begrundelse for at ville øge ulandsbistanden.
Det hænger givetvis sammen med den antikapitalistiske indstilling, der præger hele godhedsindustrien, der ser staten som løsningen på alle problemer, og som ikke vil anerkende, at udviklingen af en kapitalistisk markedsøkonomi alle steder er gået forud for udviklingen af frihed og velstand.
P.S.
Når jeg ovenfor taler om ulandsbistand mener jeg netop det, og ikke nødhjælp til katastrofeområder. Blot lige for at gøre den skelnen klar
