Politikere fra såvel Angela Merkels bayerske søsterparti CSU som fra den liberale koalitionspartner FDP er imod tysk hjælp til Grækenland, da tyskerne risikerer aldrig af få deres penge igen samtidig med at det vil skabe en uheldig præcedens i forhold til andre økonomisk trængte lande som Irland, Spanien og Italien. Tyskerne har i forvejen netop sat ny rekord i statsgæld og kæmper stadig med følgerne af den tyske genforening for 20 år siden. Med Grækenland risikerer de nu at få endnu en byrde, som de må kæmpe med i mange år for at hjælpe. Og hvem siger at de 30 mia Euro som grækerne er stillet i udsigt fra de andre Euro-lande samt de 15 mia Euro fra IMF overhovedet er nok? Et kendt ordsprog lyder: Smid ikke gode penge efter dårlige!
Eneste løsning synes derfor at være, at Grækenland helt forlader Euro-samarbejdet selvom det på kort sigt sikkert vil skabe en del uro på børserne verden over.
Skulle der i øvrigt blive tale om direkte tysk hjælp til Grækenland eller et andet EU-land i nød, er der lagt op til endnu et drama. Så har flere privatpersoner, politikere, dommere og forskellige interesseorganisationer proklameret, at de vil lægge sag an mod den tyske stat, da de mener at en sådan hjælp vil være i strid med både Maastricht-traktaten og hele regelsættet omkring Euro’en. Spændende hvad det kan føre til!