TV 2-chef træder et skridt tilbage efter Troels Lund-sag - Politiken.dk

Ulla Østergaard er gift med spindoktor Peter Arnfeldt og er derfor for tæt på den verserende sag

Ola_Hansen

05/12/2011

Ulla Østergaard er gift med spindoktor Peter Arnfeldt og er derfor for tæt på den verserende sag.

For minimum tredje gang i sin tid på TV 2 skal redaktionschef Ulla Østergaard nu træde i baggrunden på grund af sin personlige tilknytning til VK-regeringen.

Sagen om tidligere spindoktor Peter Arnfeldt og hans påståede forsøg på groft magtmisbrug buldrer derudad. Og i den situation duer det ikke for tv-stationen, at Ulla Østergaard er med til at koordinere den politiske dækning.

Ulla Østergaard er nemlig gift med Peter Arnfeldt. Og efter at der i fredags blev nedsat en undersøgelseskommission, hvor Peter Arnfeldts rolle specifikt skal undersøges, besluttede TV 2 at fjerne Ulla Østergaard fra redaktørrollen på programmerne ’Mogensen og Kristiansen’ og ’Tirsdagsanalysen’ med samme to kommentatorer.