Ældre generationer af antisemitter og ældre generationer af zionister har mere til fælles, end man umiddelbart skulle tro. De er enige i, at jøder tænker ens, eller at de bør tænke ens.
Jøder har et stærkt sammenhold, en stammementalitet der får dem til at holde sammen, vil antisemitten sige, mens en gammel zionist vil sige, at jøder bør have stærk stammementalitet og hjælpe hinanden, for ellers...
En række jødiske filantroper bad i 2003 republikaneren Frank Luntz om at gøre rede for, hvad unge jøder i USA egentlig mener om Israel. Hvad er deres forhold til den jødiske stat, og hvorfor går jødiske studerende ikke mere i brechen for Israel på universiteterne?
Luntz kunne rapportere til de bekymrede filantroper, at for så vidt unge jødiske studerende i USA overhovedet har et forhold til Israel, så er det ikke særligt positivt og hjertevarmt.
De unge jøder har muslimske venner og afviser stereotype og urimelige fremstillinger af palæstinenserne. De bryder sig ikke om gruppe-tænkning, de ønsker en ærlig og åben debat om Israel, og de ønsker desperat fred.
De er ikke zionister som deres forældre:
"The only kind of Zionism they found attractive was a Zionism that recognized Palestinians as deserving of dignity and capable of peace, and they were quite willing to condemn an Israeli government that did not share those beliefs."
Peter Beinart skriver meget andet spændende i dette indlæg om det jødiske establishment i USA, og om hvordan det er 'mislykkedes' at gøre unge amerikanske jøder til frontkæmpere for Israel.
Israel selv har i øvrigt aldrig været så populært blandt jøder, som statens grundlæggere ønskede sig. Også i dag er der flere jøder der forlader Israel end indvandrer til landet. Lugten i bageriet...
