Regeringen fremlagde i går sin plan til løsning af statens underskudsproblem, så Danmark i 2013 kan overholde EU’s konvergenskrav. Det var en overraskende modig plan, hvor regeringen foreslår at fastfryse både overførselsindkomster og øvrige offentlige udgifter på deres nuværende niveau i to år. Det betyder reelle nedskæringer i kommunerne og i staten. Visse områder – bl.a. sundhedsvæsenet – skal friholdes for besparelser, så kravet til besparelser på andre områder, bliver tilsvarende større.
Helt forudsigeligt blev planen mødt med kritik fra Helle og Villys side om brutale nedskæringer på velfærdsstatens kerneydelser. Dertil er blot at sige: Stop klynkeriet, Helle og Villy.
Med offentlige udgifter på over 1.000 mia. kr. er der rige muligheder for at spare et par procent uden at det går ud over velfærdsstatens kerneydelser, lad mig blot nævne et par eksempler:
· Kommunerne har ifølge en CEPOS analyse ansat 8.500 i administrative stillinger siden kommunalreformen svarende til en udgift på ca. 4,3 mia. kr. Mere kontorpersonale, flere overflødige kommunikationsfolk og IT-ansatte, som man tidligere kunne klare sig uden.
· Hvis de mindst omkostningseffektive kommuner blev lige så billige som blot gennemsnittet af de 49 mest omkostningseffektive kommuner, så kunne der spares 11,4 mia. kr. i kommunerne viser en analyse fra Dansk Erhverv. Blev de lige så omkostningseffektive som de 10 mest omkostningseffektive kommuner ville besparelsespotentialet naturligvis blive meget større.
· Hvis danske folkeskole- og gymnasielærere underviste lige så mange timer om året, som i det 10. mest undervisende OECD land (ud af 32 lande), kunne der spares over 18.000 fuldtidsstillinger og 8,6 mia. kr. viser Dansk Erhverv i ”Ambitioner om vækst”
· Brugerbetaling i den primære sundhedstjeneste kunne reducere efterspørgslen med 25 pct. viser Velfærdskommissionen og sammen med et bidrag til finansieringen, kan det forbedre de offentlige finanser med 6,4 mia. kr. viser en analyse.
Det var 30 mia. kr. i besparelser uden at skære i velfærdsstatens kerneydelser, og det var blot et lille udpluk af de mange muligheder, der er for at øge effektiviteten i den offentlige – primært kommunale – sektor. Derudover kan der uden videre spares på overflødige erhvervsstøtteordninger, kulturformidling, ulandsbistand, ligesom reformer af fleksjob, førtidspension, efterløn, dagpenge osv. kan give enorme besparelser, så stop klynkeriet Helle og Villy og kom i arbejdstøjet og vær med til at gennemføre de helt nødvendige effektiviseringer i verdens dyreste offentlige sektor.
Helt forudsigeligt blev planen mødt med kritik fra Helle og Villys side om brutale nedskæringer på velfærdsstatens kerneydelser. Dertil er blot at sige: Stop klynkeriet, Helle og Villy.
Med offentlige udgifter på over 1.000 mia. kr. er der rige muligheder for at spare et par procent uden at det går ud over velfærdsstatens kerneydelser, lad mig blot nævne et par eksempler:
· Kommunerne har ifølge en CEPOS analyse ansat 8.500 i administrative stillinger siden kommunalreformen svarende til en udgift på ca. 4,3 mia. kr. Mere kontorpersonale, flere overflødige kommunikationsfolk og IT-ansatte, som man tidligere kunne klare sig uden.
· Hvis de mindst omkostningseffektive kommuner blev lige så billige som blot gennemsnittet af de 49 mest omkostningseffektive kommuner, så kunne der spares 11,4 mia. kr. i kommunerne viser en analyse fra Dansk Erhverv. Blev de lige så omkostningseffektive som de 10 mest omkostningseffektive kommuner ville besparelsespotentialet naturligvis blive meget større.
· Hvis danske folkeskole- og gymnasielærere underviste lige så mange timer om året, som i det 10. mest undervisende OECD land (ud af 32 lande), kunne der spares over 18.000 fuldtidsstillinger og 8,6 mia. kr. viser Dansk Erhverv i ”Ambitioner om vækst”
· Brugerbetaling i den primære sundhedstjeneste kunne reducere efterspørgslen med 25 pct. viser Velfærdskommissionen og sammen med et bidrag til finansieringen, kan det forbedre de offentlige finanser med 6,4 mia. kr. viser en analyse.
Det var 30 mia. kr. i besparelser uden at skære i velfærdsstatens kerneydelser, og det var blot et lille udpluk af de mange muligheder, der er for at øge effektiviteten i den offentlige – primært kommunale – sektor. Derudover kan der uden videre spares på overflødige erhvervsstøtteordninger, kulturformidling, ulandsbistand, ligesom reformer af fleksjob, førtidspension, efterløn, dagpenge osv. kan give enorme besparelser, så stop klynkeriet Helle og Villy og kom i arbejdstøjet og vær med til at gennemføre de helt nødvendige effektiviseringer i verdens dyreste offentlige sektor.
