Sport er kønsdiskriminerende

Det undrer mig, at regeringen i sin jagt på ligestilling ikke har kastet sig frådende over sportens verden

koraltop

13/03/2012

Det undrer mig, at regeringen i sin jagt på ligestilling ikke har kastet sig frådende over sportens verden. Den er jo i høj grad præget af kønsdiskriminering og forskelsbehandling af kønnene.

Den simple, generelle tendens er at mænd og kvinder ikke kæmper imod hinanden, men altid kønsopdelt. Hvis kvinder vil have ligestilling må de vel kunne konkurrere mod mænd på lige fod med disse. Ellers har vi jo ikke ligestilling.

Mange vil så byde ind med ulige vilkår fordi mænd generelt er større og stærkere fysisk - men det argument er jo i fuldstændig modstrid med hele ligestillingsdiskussionen. Enten er man lige, eller også er man ikke. Man kan jo ikke være både-og og så alligevel ikke.

Skulle man dog alligevel gå ind på præmissen, at det giver mening at kønsopdele fordi mænd ellers har en urimelig konkurrencefordel over kvinder, så er der igen sportsgrene hvor der ikke fordeles lige:

I badminton f.eks. spiller 99 ud af 100 i mixdouble med kvinden ved nettet (foran) og manden bagved. Der må man vel så også argumentere for at mindst 2 ud af 5 skal tvinges til at stille sig modsat?

Og i Tennis spiller kvinder i single bedst af 3, mens mænd spiller bedst af 5. Det er heller ikke rimeligt. Mændene får derigennem mere TV-tid end kvinderne i store kampe - og derfor potentielt større indtjening.

Hvornår skal vi forvente en SSFR lov, der ændrer sportens regler og logik?

Kilde: