LEDER: I erkendelse af manglen på penge i statskassen vil Socialdemokraterne nu spare på udgifterne i den offentlige sektor. I Danmark har vi verdens dyreste offentlige sektor, så der er noget at tage af.
Det er rosværdigt, at Socialdemokraterne påtager sig det ansvar. Både den ene og den anden politiske kommentator mener, at det er selvmorderisk kurs. På den anden side ville det også være farlig færd, hvis Socialdemokraterne ignorerede de advarsler, som Finansministeriets embedsmænd utvivlsomt hvisker dem i ørerne: Ikke at gøre noget er vejen mod afgrunden.
Socialdemokrater i regering har det held, at de til alle tider er udstyret med en uendeligt meget mere ansvarlig opposition, end Socialdemokraterne selv er, når regeringen er borgerlig. En borgerlig regering ville ikke kunne formulere en vision om grundige spareprojekter i det offentlige uden at møde socialdemokratiske beskyldninger om egoisme, kortsigtethed, social massegrav og slet og ret ondskab.
Anderledes med situationen i dag. Hvis det er risikabelt for Socialdemokraterne at tale om velfærdsreformer, som vil resultere i, at nogle danskere vil komme til at modtage mindre fra det offentlige, så skyldes det ikke, at de borgerlige partier står på nakken af hinanden for at tage billige stik hjem hos reformangste danskere. Det skyldes alene, at Socialdemokraternes vælgere kan føle sig ført bag lyset af det forhold, at Socialdemokraterne ikke sagde ét ord om, at reformerne var nødvendige, mens de endnu befandt sig i opposition.
Måske kunne Socialdemokraterne i al oprigtighed på et tidspunkt begynde at benytte sig af en mere ærlig - ja, mere hæderlig - strategi. En strategi hvor man faktisk fortæller, hvad man agter at bruge regeringsmagten til, når man i oppositon beder om at få den overdraget.
