Skøre socialister kritiserer kapitalisme i Information

Information er nok en af landets bedste aviser, men denne klumme er gabende uinteressant og uden mange valide pointer: Fem grunde til at vi ikke ta...

xxxxxx

19/10/2010

Information er nok en af landets bedste aviser, men denne klumme er gabende uinteressant og uden mange valide pointer: Fem grunde til at vi ikke taler om kapitalisme.

Kommentarerne er derimod morsomme - rent guf, hvis man nærer fordomme overfor det særlige segment, som Information-læsere tilhører:

"Der er al mulig grund til at analysere, hvordan kapitalismen som praksis og idé vinder indpas overalt og forpester forholdene mellem mennesker, demokrati og velstand."

Hmm... kapitalismen har SKABT velstanden, så hvordan kan den også forpeste?

"Spørgsmålet er vel dybest set, om kapitalisme og demokrati overhovedet er forenelige størrelser."

Ja, det ku' vi jo se, at kommunisme og demokrati var.

"Kapitalismens egoisme, grådighed, selvforkælelse og begær efter luksus trækker andre ting med sig såsom forhærdelse, kynisme, mangel på empati og solidarietet, mangel på sund fornuft og dømmekraft."

En forvokset velfærdsstat trækker andre ting med sig såsom forhærdelse, kynisme, mangel på empati og solidarietet, mangel på sund fornuft og dømmekraft.

"Kapitalisme - liberalkapitalisme, neokapitalisme eller statskapitalisme - skal ikke diskuteres som var det modestrømninger eller demokratiske varianter, men derimod skal kapitalismen analyseres, kontrolleres og styres som var det det det er - nemlig en farlig maskine."

Kombineret med en stærk stat i krig er kapitalisme en farlig maskine. Ellers ikke.

"Følgende bogudgivelse er et tegn på, at kapitalismen er ved at slå rod:

“Professionalisme i parforholdet - hvordan du får mere ud af parforholdet end din partner.”

Det er faktisk en sjov kommentar - og et overraskende tema for en bog.

"Kapitalismen har sat sig solidt på statsapparatet og har med forskellige midler afmonteret den seriøse demokratiske debat..."

Hvilken seriøs demokratisk debat savner du, som du ikke selv kan sætte i gang?

“[...] Efter murens fald talte folk om Globaliseringen som den herskende strømning, men den eneste form for Globalisering der reelt hændte, var en Kapitalisering af hidtil usete dimensioner og denne megatrend fortsætter med en styrke, der vel nærmest kun kan beskrives som eksponentiel og katastrofal på sigt.

[...] Tidsånden dikterer ukritisk dyrkelse af kapitalguden i alle dens afskygninger: Bobler, finanstroldmænd som Fournais og Seier Christensen, lotto m.m.m. Kort sagt alt med en hurtig kortsigtet gevinst til individet og fri jagt på dem der ikke bidrager til kapitallogikken såsom kronisk syge og kontanthjælpsmodtagere og andre “uproduktive” individer.

Offentlig kritik af kapitalismen i dag - svarer lidt til at man frivilligt beder om et arbejde med at teste skudsikre veste - tror man. Man ved det bliver skudt med skarpt mod en fra kl. otte til fire. Men det man ikke ved, er at der bliver skudt fra alle sider og når dagen er omme, så bliver man dyppet i tjære og rullet i fjer.
Og på den måde har den borgerlige mentalitet vundet stort, da det er lykkedes mentalt, at individualisere befolkningen og intimidere individet til at holde sin kæft og gøre sin kapitalistiske pligt.
Refleksionen kommer næsten op til overfladen under økonomiske kriser, men lortet må gå af helvede til, før Kapitalismen kan acceptere offentlig kritik af bare nogenlunde dialektisk natur. Og deri består dens umådelige destruktive kraft og iboende svaghed."

Så farligt er det vist heller ikke at kritisere kapitalisme. Man siger, at der er en lektor på Handelshøjskolen, hvis forelæsninger er overrendt af unge studererende, som gerne vil høre på lektorens kvalificerede kapitalismekritik. Kvalificér kritikken, så er der basis for debat.

"Folk overser let, at Danmark er blevet et meget ideologiseret land, med en grundlæggende fundamentalistisk tilgang til liberalisme. Andre steder er man heldigvis mere pragmatisk og mener, at ilden er en god tjener, men en slet herre. Med ilden menes her den ild, som åbenbart brænder lystigt i bukserne på de åh, så driftige mænd. Men vi er et demokrati, og det er ikke dem, der skal bestemme. Kun i det omfang, de kan tilfredsstille borgernes behov, har de en plads."

Danmark som fundamentalistisk liberalt??? Der findes næppe mere gennemsocialdemokratiserede samfund i verden end Danmark. Hvor er den berømte venstreorienterede analysekraft blevet af?

"Det største problem, kapitalismen giver os, vil jeg mene, er følgerne af den forvoksede globale finanssektors uhæmmede og risikofyldte stræben efter profitmaksimering - en stræben, der fører til “bobler” - som brister - hvorefter en stor del af regningen videregives til os almindelige mennesker.

Og profitten forinden, hvem fik den? Ikke os almindelige mennesker - højst en andel på bagatelniveauet."

Her er en pointe: almindelige skattebetalere tog regningen for Danske Bank og alle de andre finansinstitutioner, der fik bistandshælp. Det er ikke liberal politik [contested subject]

"ALL EIENDOM ER STJÅLET FRA FELLESSKABET, I RIKTIG GAMLE DAGE VAR ALT FELLES.så kapitalisme er tyveri satt i system, store tyver blir store helter. Mest grelt ser man dette i øst-europa og det tidligere sovjetunionen, på få år greide noen få å stjele nesten alt det som tidligere var felles.

Den eneste fordel kapitalismen har er at den konsentrerer tyvegodset på stadig ferre hender, dermed er det lettere å avskaffe kapitalismen, man fjerner bare de store tyvene.

demokrati? I usa har de i realiteten to store partier og man behøver mange millioner dollar for å bli valgt inn i Kongressen.ytringsfrihet? dette er frihet for de som eier massemediene og det er jo ofte de samme tyvene som eier alt det andre."

En lykkelig socialistisk stenalder? Tværtimod, det var en rå og barsk verden uden retsstat og følgelig med princippet om, at 'den stærkeste vinder' i højsædet. Kapitalisme og frihedsrettigheder beskytter individet, som individet aldrig tidligere i historien har været beskyttet.

Kilde: