Nu er så regeringens længe ventede skattereform kommet. Og allerede fra start har Venstre rigtigt påpeget, at det jo er en reform af den sædvanlige socialistiske slags, hvor hunden fodres med sin egen hale: mao. der er ingen reelle skattelettelser i vente.
Det har med det samme afstedkommet, at DR fra morgenstunden onsdag den 30.5. kører det tunge skyts ind i form af Politikens redaktør, der er sat til at fortælle, at reformen er på alle måder i orden og designet til at skulle det, som den skal. Og det er altså ikke at nedsætte det generelle skattetryk, men tværtimod bevare og udbygge det.
I DR-TVavisen kunne man da også den 29.5. om aftenen se, hvorledes arbejderne jubler på fabrikkerne og ligeledes de røde politikere. Lars Løkke var også med på en forbindelse fra Græsted. Men man havde sørget for, at linien vat så tilpas dårlig, at det kunne være vanskeligt at få fat i, hvad han sagde. Men det stod i hvert fald klart, at han efterlyste reelle skattelettelser - noget studieværten slet, slet ikke kunne forholde sig til, men ville blot have at vide, om Løkke kunne stemme for reformen eller ej; nu hvor vi jo havde fået en reform, der var mere blå end Venstre. Pointen med, at der ingen reelle skattelettelser var, og hele manøvren blot går ud på at bevare og måske forøge det samlede skattetryk, i stedet for at give borgerne end reel frigørelse fra det offentliges åg, forstod ingen.
Nogen skulle derfor have fortalt på TV eller i radioen dagen efter, at: reformen betyder, at den enkelte godt nok frem mod 2022 får nedsat sin indkomstskat, og for nogle gælder det endda, temmelig betydeligt. Men samtidig og medens borgerne tager på arbejde glade over lettelser, som kommer i skatten, så indkasserer staten det hele igen, gennem forøget beskatning af den bil, arbejderen kører til arbejde i.
Og medens arbejderen knokler på sit arbejde, snupper staten nogle flere penge i skat af den bolig, arbejderen bor i.
Og hvis han tænder for sit varmeapparat, så stjæler staten også i de kommende år, endnu flere afgiftskroner i energi, pga. den hovedløse vindmøllesatsning.
Når han så kommer hjem og skal handle ind, opdager arbejderen at afgifterne på dagligvarerne er forøget, så når han endelig - at the end of the day - skal gøre sine pengesager op, så har han reelt det samme, eller nok snarere mindre, end før reformen.
Skulle arbejderen forvilde sig ned i sin bank for at tale om et lån, vil han opdage, af regeringens forhøjelse af lønsumsafgifterne betyder at det er blevet dyrere at låne penge.
Hjemme fra banken mødes han af sine børn, der gerne vil have noget nyt tøj og andre ting, som de plejer af få ved den tid familieydelsen kommer. Men nu er det en anden snak, for denne ydelse er stærkt beskåret, så farmand eller mormand må fortælle de forventningsfulde unger, af forældrenes marginalskat er steget. Værst bliver det dog af en eller anden familiefjendsk grund for gifte par, da Möger, Vestager og konsorter gennem skattereformen også lige synes kærnefamilien skal have et skud for boven.
Det er præcis det, som Lars Løkke forsøgte at sige på DR-TV den 29.5. Hver enkelt borger slipper måske billigere et sted i systemet, men det tager staten så bare tilbage på en anden konto, så borgeren i virkeligheden blot får en lang næse.
Og inden alt dette er sat i værk, så har regeringen allerede forøget skattetrykket med 6. mia kr. ved at afskaffe kontantshjælpsloft og startydelse, ligesom ændringerne i familiesammenføringerne kommer til at koste et endnu ikke helt beregneligt antal milliarder ekstra i skat til borgerne.
Det er jo slet ikke det Danmark har brug for!
Skattetrykket må og skal ned ellers går det altså rent galt. Alligevel taler man stadigvæk om reelle skattelettelser, som om det var noget, der sorterer inde under straffelovens § 266 b.
Suk, og atter suk over disse tilstande.
