Sass Larsen "måtte træde i baggrunden" og der burde han være blevet - eller bedre, han burde være trådt helt ud af billedet. I stedet fører han sig nu frem, og lægger ikke skjul på at han er ministerpotentiale.
Når Sass Larsen forklarer baggrunden for sin midlertidige exit afslører han (formentlig uden at ville det) hvor bagstræberisk og bedragerisk dansk politik er blevet - og hvordan Socialdemokratiet sammen med SF slog alle rekorder i forbindelse med det seneste valg.
Sass Larsen er alt for "gode venner" med Helle Thorning til at han ville blive ofret - eller rettere, han er alt for kynisk til at Helle Thorning ville turde ofre ham - men de forstår begge dynamikken i det politiske spil omkring et valg og en regeringsdannelse. Derfor måtte han træde tilbage, men kun indtil sagen havde lagt sig, og det vurderer de så, at den har nu.
De er for så vidt ligeglade med hvad vælgerne og medierne mener, men på den korte bane bøjer de sig som siv i vinden vel vidende, at den der ikke bøjer sig risikerer at knække.
Allerede da Sass Larsen trådte tilbage vidste han at det kun var for en kortere periode - et midlertidigt tilbageslag - og al virakken omkring klager over PET og statsministerens behandling af sagen er ren parade og røgslør. Både Helle Thorning og Sass Larsen ved udmærket hvad det er PET har på Sass, og de burde inddrage offentligheden i hvad det er, før de besluttet sig for at 7 måneder er tilstrækkelig tid.
