Sådan vinder du enhver ligestillingsdiskussion | Damefrokosten.com

Leny Malacinski, forfatteren bag "Den dag jeg opdagede jeg var undertrykt", skriver i dag på Damefrokosten

Camilla-Dorthea Bundgaard,

22/07/2010

Leny Malacinski, forfatteren bag "Den dag jeg opdagede jeg var undertrykt", skriver i dag på Damefrokosten.com:

"Men hvis kvinder virkelig havde et frit valg, som du påstår, ville der vel ikke være så stor forskel på mænd og kvinders placering i samfundet?

Hvorfor ikke? Bare fordi kvinder vælger anderledes end mænd, når det handler om børn, arbejde og blomstrede vattæpper, betyder det vel ikke, at de vælger forkert. Hvis man kæmper for at give kvinder et frit valg, må man også acceptere det, de vælger.


SFs Pernille Vigsø Bagge har angiveligt sagt på SFs landsmøde: ”Det kan godt være, at danske kvinder tror, at de selv vælger det, når de går på deltid. Men reelt er valget ikke frit, og det skal der laves om på.”

Udtalelsen viser, at kvinder ifølge Pernille Vigsø Bagge først vælger frit, når de vælger det, hun synes er rigtigt.

Man skal ikke hævde at man vil give kvinder et frit valg, hvis man i virkeligheden hellere ville vælge for dem."