Det er dejligt med konkrete udspil fra S og SF, da det har været længe ventet. Her er det Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som melder, at de sagtens kan finde 15 mia.
Et "erhvervsråd", som kan finde 15 mia., det må da betyde, at man vil anbefale at kigge på vilkårene for virksomhederne?
Næh, i følge AE, så løses dette ved at fjerne fleksibilitet for virksomhederne og straffe med 2 afgifter.
En afgift til at mindske sygefraværet og en strafafgift for at tilbyde en deltidsstilling.
Jeg sad helt stille i 5 minutter og funderede over, hvilke kemiske reaktioner, som foregik i hovederne på de ansatte i AE, som var fremkommet med dette forslag og om de virkelig selv troede på det. Jeg er med på, at der fremkom flere forslag, men de to afgifter står lysende klart i mit hoved som vanvittige.
For egen regning kom jeg frem til nogenlunde følgende samtale mellem de to fiktive ansatte Jørgen og Niels i AE.
Jørgen : "Niels, tager du ikke lige din lommeregner, så kan vi lige sætte os ind og finde 15 mia. til Villy og Helle, som Politiken har spurgt os om"
Niels: "Jow, god ide"
Jørgen: "Nå Niels, vi skal lige huske. Ikke noget med lavere skatter af nogen art, det vil ikke passe ind i planen. Men samtidig skal vi helst heller ikke tale om højere skatter, da befolkningen godt kan gennemskue, at det ikke er en god ide. Hvad gør vi?"
Niels: "Thjaa, hvad med afgifter som vi pakker ind i et tilsyneladende godt formål, så skaber vi også samtidig nogle flere arbejdspladser til det medfølgende bureaukrati, som skal administrere disse afgifter. Det er da en Win-Win situation"
Jørgen: ”Det er genialt det der, men hvem skal betale afgifterne? Det skal i hvert fald ikke ramme arbejderne”
Niels: ”Nej Jørgen, det er det helt geniale. Det skal virksomhederne selvfølgelig.
Jørgen: ”Selvfølgelig, så skal vi bare lige finde en vinkel, så det skaber højere produktion”
Niels: ”Ja, men husk, at løsningerne ikke må kræve flere hænder på arbejdsmarkedet, for så ryger vores efterløn”
Jørgen: ”Hvad med sygefraværet, hvis vi kan mindske dette, så arbejder de samme personer mere?”
Niels: ”Ingen dum ide, det må bare aldrig i livet ske ved at man mindsker bureaukratiet, da vi så mister arbejdspladser i det offentlige, men man kunne evt. tvinge virksomhederne til at tage sig bedre af de ansatte, så sygefraværet mindskes”
Jørgen: ”Super ide, vi pålægger dem en afgift. Det er også noget svineri, at virksomhederne slet ikke har interesse i at holde deres medarbejdere raske. De kræver jo bare at vi bliver mere og mere effektive og undskylder det med, at vi er for dyre i forhold til arbejdskraft i udlandet, hvilket er totalt overdrevet. Det må lyde godt i befolkningen”
Niels: ”Enig, det gør vi. Men vi skal have flere afgifter og her foreslår jeg at vi kigger på alle de virksomheder, der tjener tykt på, at de kan nøjes med at ansætte en deltidsmedarbejder”
Jørgen: ”Tjener tykt på? Hvordan det?”
Niels: ”Ja, de har vel ikke arbejde til en fuldtidsmedarbejder eller også er deltidsmedarbejderen bare for effektiv, mens vedkommende må gå til en sulteløn i forhold til at være fuldtidsansat.”
Jørgen: ”Klart, det er også noget svineri og de rige aktionærer mæsker sig i dyre biler og god mad.”
Niels: ”Desværre bliver det nok taget ilde op at forbyde deltidsmedarbejdere, men vi kan pålægge en strafafgift, således det ikke kan betale sig for virksomhederne af ansætte på deltid, så skal de nok komme på andre tanker.”
Jørgen: ”Super, det gør vi”
Niels: ”Nå, lad mig så lige taste det ind på lommeregneren. (2 afgifter x 10.000) opløftet i anden. hmmmm … så ganger vi lige med 35. og vupti 15 mia. kr. Det var da ikke så svært”
Jørgen: ”Sejt Niels, hvis bare vismændene havde vores evner, så ville Helle og Villy lytte til dem.”
Niels: ”Enig”
Jørgen: ”Nå, nu vil jeg også gå tidligt hjem i dag. Vi har vist også så rigeligt gjort vores indsats for samfundet i dag. Måske en forlænget weekend vil være på sin plads”
Niels: ”Ja, lyder fornuftigt, måske kan vi lige tage en øl og tale om, hvor det er godt at rejse hen, når jeg nu går på efterløn næste år?”
