Øremærket forældreorlov til mænd - Mail til Manu Sareen

Kære Manu SareenJeg skriver til dig på baggrund af denne artikel

_slettet_bruger_6416

12/03/2012

Kære Manu Sareen

Jeg skriver til dig på baggrund af denne artikel.
Iflg citatet af dig, hævder du, at I ikke tager politiske beslutninger på baggrund af meningsmålinger. Din egen statsminister er i dette lodret uenig jvf citaterne fra denne artikel
"- Det, der slog hovedet på sømmet, var, at dem, der bruger den kollektive trafik, også pludselig var imod betalingsringen, selv om det var dem, som ville få gavn af den"
"- Det gjorde det klart for mig, at det ikke bare var bilisterne og omegnskommunnerne, men også en rigtig bred kreds af befolkningen, der ikke syntes, at det er en god idé"

Hvis vi ser bort fra at din statsminister ikke er enig med dig i dit citat, men kommer tilbage til argumenterne for og imod, mener du så at det er en god ting at børn starter i institutionerne 3 måneder tidligere end nu, hvis der ikke er råderum i familiernes økonomi til at faderen går hjemme?
Dette er tilfældet for mange selvstændige og for mange ansatte i det private erhvervsliv og i mange andre husholdninger. Grunden til at manden tjener mest skyldes ikke uligeløn, men forskellige valg i familierne jvf. lønkommisionens rapport som udlagt i denne artikel for halvandet år siden
Det vil helt naturligt ske det, at flere mænd tager forældreorlov, når de kommende generationers højt uddannede kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet i modsætning til deres lavere uddannede mandlige partnere, da det er mere rentabelt for familien at lade faderen gå hjemme fremfor moderen.

Hvis du virkelig vil skabe ligestilling i landet, skal der først og fremmest ændres i reglerne for barsel fremfor forældreorloven . Tingenes tilstand pt. er at kvinder har ret til 14 ugers barsel, mens mændene kun har ret til 2 uger indenfor de 14 uger. Oveni bliver manden tvunget til at afholde disse samlet, selvom der ofte er mest behov for hjælp i den første uge efter fødslen og ellers behov en måned eller to senere. Hvis du virkelig ønsker ligestilling i dette land, skal du først tage hul på debatten om at give mænd og kvinder mulighed for at dele de 16 uger barsel i de første 14 uger mellem sig på en måde som passer deres familie fremfor hvad staten hævder er det rigtige.


Mvh

Thomas V. S. Gyldborg
Weidekampsgade 3, 1. tv.
2300 København S
Tlf.: +45 26 80 03 51
Mail: [email protected]

Kilde: